På opdagelse i italiensk overtro: Traditioner og praktiske tips

[00:00:00] Alessia: Velkommen tilbage til Magic Towns Italien-podcasten. I dag dykker vi ned i en fascinerende verden, hvor gamle overbevisninger danser med det moderne liv, hvor traditioner er dybt forankrede, men også nogle gange afvises på en legende måde. Vi taler om italiensk overtro, og det hele opsummeres af det store ordsprog: "Non è vero ma ci credo", det er ikke sandt, men jeg tror på det.

[00:00:21] Miles: Den sætning indfanger det virkelig perfekt, ikke sandt? Det er en charmerende blanding af skepsis og ægte tro. Det gør italiensk overtro helt unik. Det er ikke bare gamle skrøner, der er gemt væk et eller andet sted. Den påvirker stadig hverdagslivet, og for alle, der overvejer at flytte til Italien eller måske gå på pension der, er det mere end bare interessant at forstå denne tro. Det er faktisk praktisk. Det hjælper dig med at navigere i sociale situationer, du ved, fra middagsselskaber til store livsbegivenheder,

[00:00:50] Alessia: Vi går videre, bare bank på træet. Vi vil dække beskyttende amuletter, uheldige tal, huslige no-nos, bryllupsritualer, nytårstraditioner, hele molevitten.

[00:01:00] Så hvor skal vi begynde?

[00:01:01] Miles: Vi er absolut nødt til at starte med malocchio, Det onde øje. Nu er du sikkert bekendt med den generelle idé. Det dukker op i mange kulturer, men i Italien, især i den sydlige del, er det en stærk tro på, at et bestemt blik, som regel drevet af misundelse, faktisk kan forårsage skade eller ulykke.

[00:01:18] Alessia: Okay. Så hvis malocchio Er det en reel trussel, hvad gør folk rent faktisk? Hvad er beskyttelsen? Jeg har set de små røde horn-charms overalt.

[00:01:25] Miles: Øh, ja. Du mener den Cornicelli?

[00:01:27] Alessia: Det er dem.

[00:01:28] Miles: Præcis små hornformede vedhæng, ofte røde, måske koral eller emalje.

[00:01:32] Man ser dem overalt. Nøgleringe, halskæder, bakspejle. Selv på barnevogne tjener de på en måde to formål, ikke? At afværge det onde øje, men også at tiltrække held og lykke. Og her er et vigtigt tip til dig. En cornicello siges at være mest effektiv, når den gives som en gave.

[00:01:47] Alessia: Åh, interessant.

[00:01:48] Miles: Ja, så hvis en italiensk ven giver dig en, er det en virkelig oprigtig gestus af velvilje og beskyttelse.

[00:01:53] Det er dejligt, og du har ret i, at man også kan se dem i stor skala. Tænk på de gigantiske chilipeberstatuer i Napoli. Det viser, hvor dybt det stikker.

[00:02:01] Alessia: Så en cornicello er en god gave begge veje. Er der ikke også håndbevægelser ud over charms, som f.eks. le corna?

[00:02:06] Miles: Ja, le corna, hornene, det er et meget almindeligt håndtegn.

[00:02:10] Du stikker din pegefinger ud i din lillefinger og krøller de andre ned. Det ligner lidt rock and roll-tegnet. Italienere kan godt finde på at vifte med den, som regel pegende nedad eller måske opad, hvis nogen nævner uheld eller ulykke, bare for at afværge det. Men, og det er virkelig vigtigt for dig at vide. Du må aldrig pege det direkte på nogen.

[00:02:28] Alessia: Hvorfor er det sådan?

[00:02:29] Miles: Det ændrer betydningen fuldstændigt. Det bliver en alvorlig fornærmelse. At antyde, at personen er hanrej, vil ikke falde i god jord.

[00:02:35] Alessia: Vigtig forskel. Peg ned eller op, men aldrig på. Det er forstået. Hvad så, hvis du har brug for noget lidt mere diskret?

[00:02:41] Miles: Ja. I høfligt selskab eller bare mere subtilt? De fleste mennesker ville vælge at toccare ferro, ...røre ved jern. Det er dybest set det italienske bank på træ. Og vel at mærke uden at demonstrere her. Nogle mænd kan diskret røre ved deres lyske, og kvinder kan røre ved et bryst. Det er en lignende privat berøringslykke-ting, når der nævnes dårlige nyheder.

[00:02:59] Alessia: Så for at toccare ferro, røre ved jern. Hvorfor jern og ikke træ, som vi måske ville sige.

[00:03:03] Miles: Det går langt tilbage. Jern blev set som et magisk beskyttende metal. Tænk på en styrke. Våben, rustninger, hestesko hængt over døre og den slags. Så jern blev bare forbundet med beskyttelse. Hvis nogen i dag bekymrer sig om at blive syg eller få uheld, rækker de måske hurtigt ud og rører ved noget af jern, en nøgle eller et rækværk.

[00:03:23] Alessia: Eller måske lidt jerncharme.

[00:03:25] Miles: Eller bare et søm i lommen. Det er idéen om at være på den sikre side, men med et twist af jern.

[00:03:30] Alessia: Så hvis du ser din nye italienske nabo, så bank på en lygtepæl, når du har nævnt dine bilproblemer. Tro ikke, at de er mærkelige.

[00:03:35] Miles: Det er bare en indgroet refleks, der sikrer dem mod uheld.

[00:03:39] Alessia: Okay, den næste er virkelig interessant. Den iettatore. Det handler ikke om dårlige handlinger, men om at en person bare er uheldig.

[00:03:46] Miles: Ja, det er rigtigt. Den iettatore forsøger ikke nødvendigvis at gøre skade. Man mener bare, at de bringer uheld ved at eksistere, ved at være til stede. Der er endda en slags historisk stereotyp, bleg, alvorlig af udseende, bærer måske briller og går klædt i sort. De siges ofte at være fra Napoli eller Sicilien.

[00:04:03] Og selv om det måske lyder som ren folklore, kan denne tro faktisk have konsekvenser i den virkelige verden. Den kan føre til, at nogen bliver udstødt på en subtil måde eller endda påvirke deres jobmuligheder. Og her er en vigtig kulturel pointe til dig. I det moderne Italien er det åbenlyst at kalde nogen for en ulykkesfugl og iettatore kan faktisk betragtes som ærekrænkelse.

[00:04:22] Alessia: Det har virkelig vægt. Det er altså ikke bare et letbenet drilleri.

[00:04:25] Miles: Det kan det være, men der er en alvorlig undertone, som man skal være opmærksom på. Det viser virkelig, hvor alvorlige nogle etiketter kan være.

[00:04:31] Alessia: Er der måder at modvirke en endnu, hvis du tror, du er stødt på en?

[00:04:35] Miles: Ja, det er rigtigt. Der er selvfølgelig modbesværgelser eller handlinger, der berører jern.

[00:04:38] Ja. At holde fast i din Cornicello. Nogle mennesker forsøger måske endda subtilt at få iettatore selv at sige, røre ved deres skulder for at bryde den formodede forbandelse. I dag behandler de fleste det med en smule humor, men. Hvis et møde går skævt, lige efter at nogen er kommet ind, og du hører mumlen, kan du måske bare skifte emne.

[00:04:56] Alessia: Et godt råd. Opfattelsen er helt klart enorm. Nu vi taler om specifikke overbevisninger, så lad os tale om tal. Italien har sit eget unikke ulykkestal, og det er ikke 13, men 17.

[00:05:06] Miles: Det er den. 17 er Italiens store ulykkestal, og grunden til, at det er så fascinerende, er, at det kommer fra latin. Romertallet for 17. Hvis du omarrangerer bogstaverne, kan du stave til VIXI.

[00:05:16] Alessia: Det betyder i høj grad, at dit liv er forbi. Det er forbundet med døden. På grund af dette finder du faktisk nogle hoteller i Italien, der springer 17. etage over. Flyselskaber springer måske række 17 over.

[00:05:26] Miles: Seriøst?

[00:05:27] Alessia: Helt sikkert. Så fredag den 17. bliver Italiens svar på fredag den 13. Og det er ikke kun fredage. Det kan være vanskeligt. Også tirsdage.

[00:05:36] Miles: Det er rigtigt. Der er et gammelt ordsprog, "Di Venere e di Marte non si sposa né si parte", på Venus' dag, det er fredag, eller Mars' dag, tirsdag. Bliv ikke gift eller begynd en rejse. Fredag var forbundet med sorg, Kristi korsfæstelse. Tirsdag var Mars' dag, og krigsguden blev anset for at være dårlig til at starte ting, der kunne føre til konflikt.

[00:05:54] Alessia: Så 17 er dårligt. Fredag og tirsdag kan være usikre til store begivenheder, men 13 er ikke universelt frygtet. Ja, det er interessant. Italienerne kender historien om den sidste nadver, hvor 13 ved bordet betyder uheld for nogen i løbet af året. Men uden for den specifikke middagssammenhæng har 13 ikke det samme tunge stigma som andre steder.

[00:06:14] Faktisk kan 13 endda være heldigt nogle gange "Fare tredici", at få 13 betyder at få jackpot i fodboldlotteriet. Og tallet tre anses generelt for at være meget heldigt, du ved, forbundet med den hellige treenighed. Så du hører måske ønsker eller skåle. Gentaget tre gange

[00:06:32] Miles: Og Napoli har denne vidunderlige ting.

[00:06:33] Alessia: Det er denne tradition med at fortolke dine drømme og kortlægge dem til specifikke lotterinumre, som en kat har drømt om. Der er et tal for det. Brød, også et tal for det. Det er en smuk blanding af folklore, hvor man forsøger at forstå sin underbevidsthed og samtidig håber på at vinde stort.

[00:06:51] Miles: Hvis vi nu bevæger os ind i huset, hvad er så den absolutte overtro, man skal kende til, hvis man vil etablere sig i Italien?

[00:06:57] Jeg tænker altid på ingen hatte på sengen.

[00:06:59] Alessia: Det er nok den mest klassiske italienske husregel. Absolut ingen hatte på sengen. Man mener, at det bringer uheld, måske endda døden, og oprindelsen er faktisk ret dyster: Når en præst kom for at give den sidste olie, tog han sin hat af og lagde den på den døendes seng.

[00:07:16] Miles: Se sammenhængen.

[00:07:18] Alessia: Præcis, så billedet blev stærkt forbundet med døden. Selv i dag vil man se folk reagere øjeblikkeligt ved at tage en hat fra en seng. Det er næsten instinktivt for mange.

[00:07:26] Miles: Dybt indgroet. Men hvad så med koste? Er der noget, vi bør vide om fejning?

[00:07:31] Alessia: Ja, pas på, hvor du fejer. Der er en overtro, som nu mest er en joke, der siger, at hvis du kommer til at feje over en ugift kvindes fødder, så bliver hun aldrig gift.

[00:07:38] Og mere alvorligt: Hvis du flytter ind i et nyt hus, siger traditionen måske, at du skal købe en ny kost. Tanken er, at du fejer lykken ind og efterlader eventuelle dårlige vibrationer fra det gamle sted.

[00:07:49] Miles: Det giver god mening. Og paraplyer indendørs. Det er også almindeligt andre steder. Men er der en specifik italiensk vinkel?

[00:07:55] Alessia: De fleste kulturer siger, at det bringer uheld at åbne en paraply indenfor. Den italienske fortolkning er ofte, at man på en måde udfordrer skæbnen, som om man inviterer regn, dvs. ulykke, ind i sit hjem.

[00:08:06] Miles: Det er fascinerende, hvordan praktiske ting som måske utætte tage i fortiden kan blandes med disse overbevisninger. Andre overtroiske forestillinger om soveværelset?.

[00:08:13] Alessia: En lidt mindre almindelig, men stadig eksisterende, handler om spejle. Nogle mener, at man ikke bør sove med et spejl vendt direkte mod sengen.

[00:08:20] Miles: Hvad er det?

[00:08:21] Alessia: Tanken er, at spejlet, der nogle gange ses som en portal, kan stjæle din ånd, mens du sover.

[00:08:26] Så du vil måske opleve, at ældre generationer dækker spejle til i soveværelset om natten eller placerer møbler, så sengen ikke vender ud mod et.

[00:08:33] Miles: Interessant.

[00:08:34] Alessia: Du kender også udtrykket at stå op på den forkerte side af sengen. I Italien betyder det specifikt at stå ud af sengen med venstre fod først. Ordet for venstre, sinistra, deler rødder med sinister.

[00:08:44] Så venstre side har en lidt negativ konnotation.

[00:08:47] Miles: Men vent, jeg har læst et sted, at man nogle gange faktisk skal gå ind i et nyt hus med venstre fod først. Det virker selvmodsigende.

[00:08:53] Alessia: Det gør det, ikke sandt? Men ja, det er endnu et stykke folkevisdom. At træde ind til venstre først forvirrer eventuelle onde ånder, der lurer på tærsklen.

[00:09:01] Miles: Så er det nu. Lad os gå til køkkenet og spisebordet, som er hjertet i det italienske hjem. Hvilke regler gælder her? Jeg ved, at brød er en stor ting.

[00:09:08] Alessia: Helt afgørende. Læg aldrig nogensinde et brød på hovedet på bordet.

[00:09:13] Miles: Hvorfor er det så slemt?

[00:09:14] Alessia: Det anses for at være meget uheldigt, men også meget uhøfligt. Brød er næsten helligt i Italien. Du ved, det symboliserer Kristi legeme i nadveren. At placere det på hovedet ses som en dyb mangel på respekt, der næsten inviterer til fattigdom eller ulykke.

[00:09:27] Der er endda en historisk anekdote om, at bødler i middelalderen fik deres brød vendt på hovedet af bagere.

[00:09:33] Miles: Hold da op. Så hvis du gør det ved et uheld

[00:09:34] Alessia: Højre side op med det samme. Nogle ældre mennesker giver det måske endda et lille undskyldende kys. Det fremhæver virkelig ærbødigheden for basale fødevarer som brød, salt og olie. Disse ting er dyrebare.

[00:09:44] Miles: Forstået, brødet med den rigtige side opad. Hvad med at spilde salt? Det samme som andre steder.

[00:09:49] Alessia: Stort set, ja. At spilde salt er et dårligt varsel, ofte forbundet med økonomisk tab eller skænderier. Og kuren er den klassiske. Tag hurtigt en knivspids og kast den over din venstre skulder.

[00:09:59] Miles: Specielt den venstre skulder?

[00:10:00] Alessia: For det er der, man siger, at djævlen lurer. Saltet kommer angiveligt i hans øjne og afværger. Ulykken. Det er også et spørgsmål om etikette. Giv aldrig saltbøssen direkte fra hånd til hånd. Læg det ned på bordet, så den anden person kan samle det op. At give det direkte menes at overføre dårlige følelser eller uenighed.

[00:10:16] Miles: Okay, godt tip. Nu er olivenolie flydende guld, der spildes. Det må være forfærdeligt.

[00:10:20] Alessia: Spild af olivenolie tages meget alvorligt, især i Syden, hvor det er så centralt for livet og økonomien. Det opfattes som utroligt uheldigt og som et tegn på en potentiel katastrofe, der truer med at ødelægge denne dyrebare råvare. Jeg har hørt historier om nanaer, der er blevet meget oprørte over en tabt flaske.

[00:10:38] Miles: Så hvad er løsningen?

[00:10:39] Alessia: Igen? Salt kommer til undsætning, drys salt på spildet med det samme. Nogle laver måske endda et kors med saltet, og rent praktisk hjælper saltet med at absorbere olien og gøre gulvet mindre glat. Gammel visdom møder praktisk anvendelighed.

[00:10:54] Miles: Det virker sådan, men her er en sjov en. At spilde vin betyder held og lykke. Det virker kontraintuitivt.

[00:10:59] Alessia: Det er det, ikke sandt? Men ja, generelt ses det ikke som uheldigt at spilde lidt vin. Faktisk betragtes det ofte som held og lykke. Der er endda en lille tradition for, at man dupper lidt af den spildte vin bag ørerne, ligesom parfume.

[00:11:12] Miles: Okay. Vin er godt. Olie dårligt.

[00:11:13] Alessia: Ja.

[00:11:14] Miles: Jeg er med. Og der er en bestemt måde, man ikke skænker vin på. Forgifterne skænker.

[00:11:18] Alessia: Åh, ja. En vigtig del af etiketten ved middagsselskaber.

[00:11:20] Skænk aldrig vin med hånden over toppen af flasken, så håndryggen vender mod personens glas.

[00:11:26] Det hedder "Versare alla traditora", at hælde som en forræder.

[00:11:30] Miles: Hvorfor det? Som en forræder?

[00:11:31] Alessia: Historien går, du ved, tilbage til middelalderen, måske renæssancens intriger om, at det var sådan, en person, der skjulte gift i en ring, kunne hælde ved at bruge den omvendte håndstilling til subtilt at frigive den.

[00:11:43] Miles: Fascinerende. Så hæld altid under hånden.

[00:11:45] Alessia: Præcis. Håndfladen opad eller til siden, flasken holdes nedefra. At hælde over hånden ser mistænkeligt ud, eller i det mindste skødesløst for dem, der kender traditionen.

[00:11:55] Miles: Og selv hvordan du efterlader bestik er vigtigt.

[00:11:57] Alessia: Ja, når du holder pause under et måltid eller er færdig, så prøv ikke at lade kniv og gaffel ligge på tværs på tallerkenen.

[00:12:04] At krydse dem siges at indbyde til skænderier eller ulykke, måske fordi det ligner et kors, og du bør ikke efterligne hemmelige symboler skødesløst. Bare hold dem parallelle. Når du skåler, skal du heller ikke krydse armene med en anden for at nå et glas længere væk.

[00:12:20] Dårlig form, ikke?.

[00:12:22] Miles: Så lad os tale om at skåle, for det ved alle. Men hvad er de afgørende regler for en ordentlig italiensk _brindisi _ for at få heldet til at flyde?

[00:12:29] Alessia: Okay. Vigtige ting til socialt samvær. Regel nummer et. Absolut altafgørende. Få altid øjenkontakt med den person, du skåler med. Se dem lige i øjnene, når jeres briller rører hinanden.

[00:12:40] Miles: Hvorfor er øjenkontakt så vigtig?

[00:12:41] Alessia: Det viser oprigtig respekt, men overtroen siger, at hvis man ikke får øjenkontakt, bliver man dømt til syv års uheld eller, som den populære vittighed siger, syv års dårlig sex.

[00:12:51] Miles: Hvad? Ja, okay. Motivation til at se folk i øjnene.

[00:12:54] Alessia: Helt sikkert. Man hører ofte italienere minde hinanden om, at de skal se mig i øjnene.

[00:12:59] Oprindelsen kan også være middelalderlig. For at tjekke, at den anden person ikke forgiftede din drink.

[00:13:03] Miles: Det giver god mening. Og hvad mere? Hvad bør man ikke riste med? Jeg har hørt, at vand er et klart nej.

[00:13:08] Alessia: Et massivt nej-nej. At skåle med almindeligt vand betragtes som ekstremt uheldigt, næsten som at ønske døden for nogen. Det forbindes med ting som flodpinde og underverdenen, eller måske med skåle for faldne sømænd, der er forsvundet på havet.

[00:13:21] Lad bare være med at gøre det.

[00:13:23] Miles: Så alt andet end vand, juice og sodavand.

[00:13:24] Alessia: Ja. Vin, prosecco, spritz, juice, sodavand. Alt med brus eller smag er fint, bare ikke almindeligt vand. Det er et overraskende stærkt tabu. Andre småting er, at nogle mennesker banker glasset let på bordet, når de har skålet, måske for at understrege skålen. Kryds aldrig armene, som vi sagde, og skål aldrig med et tomt glas.

[00:13:42] Miles: Jeg har forstået det. Øjenkontakt, ingen vand, ingen krydsning. Hold den fuld.

[00:13:45] Jeg elsker det. Okay, vi går videre til bryllupper. Selv disse lykkelige lejligheder er fyldt med overtro for at sikre, at tingene går rigtigt til. Hvad med uheldige dage at blive gift på?

[00:13:55] Alessia: Åh, ja. Traditionalister vil stadig helt sikkert undgå fredage og tirsdage.

[00:14:01] Fredag for sorg. Tirsdag for skænderier, og naturligvis vil fredag den 17. blive betragtet som særligt uheldig for et bryllup.

[00:14:09] Miles: Det giver god mening. Hvad med brudens forberedelser? Er der noget italiensk over traditionerne med noget gammelt og noget nyt?.

[00:14:15] Alessia: Det er der også. For eksempel kan nogle brude have noget grønt på aftenen før brylluppet. Grønt symboliserer frugtbarhed og lykke. Brudgommen må absolut ikke se bruden i sin kjole før ceremonien. Det er ret universelt. Italien følger noget gammelt, nyt, lånt blåt-skikken, men med ekstra detaljer, som at bruden ikke bør bære guldsmykker før bryllupsløfterne.

[00:14:39] Bortset fra hendes forlovelsesring, måske. Kun vielsesringen forsegler aftalen. Nogle brude laver måske en lille bevidst rift i sløret, som siges at afværge misundelse eller lade heldet strømme ind.

[00:14:50] Miles: Og gommen nogen lykkeamuletter til ham.

[00:14:53] Alessia: Måske har han et lille stykke jern i lommen.

[00:14:55] Miles: Og efter I dos ser vi, at der kastes ris, hvad sker der ellers?

[00:14:58] Alessia: At kaste ris eller nogle gange konfetti eller kronblade er klassisk. Det symboliserer ønsker om frugtbarhed og overflod for parret. Så er der nogle gange en tradition for, at parret smadrer et glas, måske en vase eller et drikkeglas. Antallet af knuste skår siges at repræsentere antallet af lykkelige år i ægteskabet, de får.

[00:15:15] Vælg dit glas med omhu. Og her er et dejligt et. Regn på din bryllupsdag i Italien. Det anses for at bringe held.

[00:15:21] Miles: De fleste mennesker frygter regn på deres bryllupsdag.

[00:15:23] Alessia: Jeg ved det godt, men ordsproget er "Sposa bagnata, sposa fortunata", en våd brud er en heldig brud. Det anses for at vaske fortiden væk eller som et tegn på overflod, ligesom regn til afgrøder.

[00:15:33] Miles: Det er en smuk måde at se det på og et vigtigt sprogtip til gæster.

[00:15:37] Alessia: Ja, det er meget vigtigt. Du skal ikke sige Tillykke lykønskninger, før de er blevet officielt gift. Man mener, at det bringer uheld at sige det på forhånd.

[00:15:47] Miles: Om graviditet og babyer? Der er sikkert også masser af overtro. Fortæl mig om voglie mærker,

[00:15:52] Alessia: Den voglie, trangmærkerne. Det er sådan en charmerende en. Man tror, at hvis en gravid kvinde har en stærk trang til en bestemt fødevare og ikke får den, kan barnet blive født med et modermærke, der har form som den pågældende fødevare.

[00:16:04] Miles: Som en lille jordbærform, hvis hun har lyst til jordbær.

[00:16:06] Alessia: Eller kaffe, eller hvad det nu var. Det er selvfølgelig medicinsk nonsens, men det giver en vidunderlig undskyldning for alle til at forkæle sig selv. Den vordende mors mindste kulinariske indfald. Vi kan jo ikke risikere et prou-formet mærke, vel?

[00:16:18] Miles: Fantastisk undskyldning. Hvad med at give barnet et navn? Er der nogen traditioner der?

[00:16:22] Alessia: Traditionelt var der en stærk modvilje mod at opkalde en baby direkte efter en levende slægtning, især en bedsteforælder. Man mente, at det på en eller anden måde kunne stjæle heldet eller endda livskraften fra den ældre person. Så babyer blev meget ofte opkaldt efter afdøde bedsteforældre eller skytshelgener i stedet. Dette følges ikke så strengt nu, men nogle familier, især de mere traditionelle eller overtroiske, foretrækker stadig at undgå at bruge præcis det samme navn som en levende ældre.

[00:16:50] Miles: Beskyttelse af den nyfødte selv mod malocchio igen,

[00:16:53] Alessia: Helt sikkert. Babyer anses for at være meget sårbare over for misundelse eller overdreven beundring, så man ser ofte et lille rødt bånd eller en lillebitte Cornicello eller en anden amulet fastgjort til barnets krybbe eller barnevogn. Rød er nøglen. Den menes at distrahere eller afvise det onde øje.

[00:17:09] Miles: Og jeg har hørt, at forældrene ofte venter ret længe med at gøre vuggestuen klar.

[00:17:12] Alessia: Det er meget almindeligt. Mange vordende forældre undgår at købe en masse babyting eller indrette børneværelset for lang tid i forvejen. Det skyldes, at de ikke ønsker at bringe uheld over graviditeten, at de ikke ønsker at udfordre skæbnen ved at være alt for forberedte, før barnet ankommer i god behold. Det er til dels derfor, at babyshowers ikke er en dybt forankret italiensk tradition. Men når barnet er født i god behold, sker der en meget offentlig annoncering.

[00:17:37] Miles: Åh ja, den fiocco. Det er en stor, smuk sløjfe, der er hængt op på hoveddøren til familiens hjem. Den fortæller stolt hele nabolaget om den vidunderlige nyhed.

[00:17:46] Alessia: Lad os springe til slutningen af året, nytårsaften. Capodanno i Italien har nogle fantastiske lykkebringende traditioner, først og fremmest linser.

[00:17:53] Miles: Ja, linser er et must. Efter midnat nytårsaften. Det er tradition at spise en skefuld eller mere af stuvede linser. De serveres ofte med cotechino _eller _zampone, som er fyldige pølser af svinekød.

[00:18:04] Alessia: Og hvorfor linser?

[00:18:05] Miles: Fordi deres lille runde form ligner mønter. Så troen er, at jo flere linser du spiser, jo flere penge og mere velstand vil du få i det kommende år. Det er en tradition, som faktisk går helt tilbage til romertiden.

[00:18:16] Alessia: Og så måske den mest berømte, det røde undertøj.

[00:18:18] Miles: Ah, det røde undertøj. Ja, det er en stor ting. I december er butiksvinduerne fulde af rødt lingeri og boxershorts. Traditionen er at bære nyt rødt undertøj, som man helst har fået i gave nytårsaften. Det skulle bringe held, velstand, frugtbarhed og kærlighed i det kommende år.

[00:18:35] Alessia: Hvorfor rød?

[00:18:36] Miles: Rød ses ofte som en stærk farve, der er god til at afværge onde ånder, eller måske er det bare blevet en sjov, lidt fræk tradition.

[00:18:43] Og den rigtige måde at gøre det på er at smide det væk den 1. januar. Smid det gamle års vibrationer ud. Sammen med underbukserne.

[00:18:49] Alessia: Hvad mener du? Ud med det gamle, ja.

[00:18:51] Nu vi taler om at smide ting ud, var der så ikke en mere ekstrem version af det nogle steder?

[00:18:56] Miles: Ja. Historisk set var der i nogle dele af Syden, som Napoli eller Calabrien, en tradition for bogstaveligt talt at smide gamle, uønskede ting ud af vinduet ved midnat nytårsaften, gamle tallerkener, gryder, måske endda små møbler.

[00:19:11] Symbolikken var klar. At smide det forgangne års ulykker ud for at give plads til held og lykke.

[00:19:16] Alessia: Farlig.

[00:19:17] Miles: I allerhøjeste grad. Heldigvis ser man det ikke længere af åbenlyse sikkerhedsgrunde, men det viser styrken i den der ud med det gamle ind med den nye stemning.

[00:19:26] Alessia: Okay, nu hvor vi er ved at være færdige, skal vi lige se på nogle af de små særheder.

[00:19:30] De der næsten automatiske "better safe than sorry"-reaktioner. Hvad er dommen over sorte katte?

[00:19:35] Miles: Det er blandet, faktisk ligesom andre steder. Nogle italienere tror, at en sort kat, der krydser din vej, især fra venstre mod højre, bringer uheld og er forbundet med gammel heksefrygt. Men andre mener, at hvis en sort kat går mod dig, bringer den faktisk lykke. Så det afhænger af kattens retning og måske også af, hvem du spørger.

[00:19:52] Alessia: Og i teatret siger man aldrig held og lykke.

[00:19:54] Miles: Absolut ikke. Sætningen "In bocca al lupo", bogstaveligt talt i munden på ulven.

[00:19:58] Alessia: Og svaret.

[00:19:59] Miles: Det korrekte svar er "Crepi il lupo", som betyder, at ulven må dø. Det lyder aggressivt, men det er en standard teatralsk udveksling af held og lykke.

[00:20:07] Alessia: Fodboldfans må være en hel verden af overtro eller scaramanzia sig selv.

[00:20:11] Miles: Helt sikkert. Italienske fodboldfans kan være utroligt overtroiske, heldige ar, der ikke er blevet vasket siden sidste sejr. De sidder altid på den samme plads i baren og tager præcis den samme rute til stadion. Man skal ikke ødelægge en vinderrækkes ritualer.

[00:20:26] Alessia: Det kan jeg godt forestille mig.

[00:20:27] Hvad med, hvor du sidder ved et middagsbord?

[00:20:29] Miles: Til højre. Prøv at undgå at sidde lige i hjørnet af et rektangulært bord. Det anses for at være uheldigt, især for singler. Man tror, at man måske først bliver gift om syv år eller aldrig.

[00:20:39] Alessia: Det er godt at vide. Og et virkelig praktisk råd til vores lyttere, især dem, der overvejer at købe ejendom i Italien.

[00:20:46] Miles: Ja, det er ret vigtigt, især i mindre byer eller landsbyer. Vær opmærksom på, hvordan du taler om huse. Selv lette vittigheder om, at et sted er hjemsøgt eller har dårlige vibrationer, kan nogle gange blive taget mere alvorligt, end du har tænkt dig. Og rygtet kan sprede sig. Det kan potentielt endda påvirke, hvordan folk ser på ejendommen eller dens værdi.

[00:21:05] Alessia: Så hold ejendomschatten positiv og saglig.

[00:21:07] Miles: Generelt, ja. Hold det muntert. Gem spøgelseshistorierne til Halloween, måske.

[00:21:11] Alessia: Det er virkelig fantastisk, hvordan alle disse forskellige tråde væves sammen. Det bringer os tilbage til det vidunderlige Eduardo De Filippo-citat.

[00:21:21] At være overtroisk er uvidende, men ikke at være overtroisk bringer uheld.

[00:21:25] Miles: Det opsummerer det hele, gør det ikke? Det er den perfekte italienske blanding af rationel tænkning og god risikoafdækning. Du tror måske ikke rigtig på det, men hvorfor tage chancen? Det kan ikke skade.

[00:21:34] Alessia: Lige præcis. Disse overbevisninger, disse ritualer, de tilføjer så meget farve og charme til det italienske liv.

[00:21:39] De forbinder generationer. De giver en slags rytme, en måde at føle en lille smule kontrol på i en kaotisk verden.

[00:21:46] Miles: Helt sikkert. Og hvis du overvejer at flytte eller tilbringe en del tid i Italien, vil det virkelig berige din oplevelse at forstå disse skikke. Det hjælper dig med at skabe forbindelse, integrere, undgå utilsigtede Fauxpas, og bare sætte pris på det unikke kulturelle stof på et dybere niveau.

[00:22:04] Det er en chance for at observere, måske endda deltage lidt.

[00:22:07] Alessia: Som jeg sagde i Italien, er heldet med de forberedte og måske også de lidt overtroiske. Vær ikke bange for at omfavne den sjove side af det. Lær de små regler, overhold traditionerne, engager dig i dette unikke aspekt af den italienske kultur. Du ved aldrig, måske giver det dig bare en lille smule buona fortuna.