Hvilke jobs er der i Italien? Er nogen Hvilke jobs er der i Italien? Det er nogle af de hyppigst stillede spørgsmål fra potentielle expats i Italien. Stereotyper om Italien som et land med arbejdsløse masser, der arbejder kontant for småpenge, florerer. I denne artikel, vi forsøger at kaste lys over realiteterne på det italienske jobmarkedDet gælder alt fra, hvilke job der er efterspurgt i Italien, til hvor meget du kan forvente at få i løn, og hvordan du kan reducere din skattebyrde og gøre det mere attraktivt at flytte til Italien.
1. Virkelighedstjek: Italien er IKKE et land med høj arbejdsløshed
🔹 Krav: "Italien har ingen jobs."
🔹 Virkeligheden: Italiens arbejdsløshedsprocent (5,7% i 2024) er faktisk lavere end EU-gennemsnittet (5,9%). Men arbejdsmarkedsdeltagelsen er betydeligt lavere, hvilket betyder, at selvom arbejdsløshedstallene virker normale, er en stor del af italienerne i den arbejdsdygtige alder ikke i arbejdsstyrken. Det er der flere grunde til: Der er ofte relativt få penge at tjene på at skifte fra arbejdsløshedsunderstøttelse til fuldtidsarbejde (mere om det senere), og i nogle områder er arbejdsløsheden virkelig høj, især for unge under 30 år.
🚩 Hvad sker der egentlig?
- Nord-syd-kløften er stadig skarp. I det meste af Norden er arbejdsløsheden helt i bund, og enhver jobsøgende kan med rimelighed forvente at få et job i løbet af ganske kort tid.
- I nogle sydlige regioner arbejder et betydeligt antal mennesker sort (i nero), hvilket skævvrider de officielle beskæftigelsesstatistikker.
- Mange "arbejdsløse" tjener måske stadig til livets ophold på uformel vis. Det gælder især for pensionister, som ofte har et "bijob" efter pensionsalderen, hvor de bliver betalt kontant.
2. Virkelighedstjek: Italien har en massiv mangel på arbejdskraft
For bare et par dage siden rapporterede en lokalavis fra Veneto, at alene i provinsen Vicenza, hvor der bor omkring 850.000 mennesker, 43.000 jobåbninger er klar til at blive besatog arbejdere kan ikke findes. Det lokale handelskammer rapporterer, at der vil være brug for 78.000 arbejdere for at besætte alle stillinger, og mere end 50% af disse er arbejderprofiler, der er meget vanskelige at finde, såsom arbejdere i tekstil-, medicinal- og ingeniørbranchen.
🔹 Krav: "Der er ingen jobs i Italien."
🔹 Virkeligheden: Italien har kritisk mangel på vigtige faggrupper. Censis, en prestigefyldt tænketank, rapporterer massiv mangel på arbejdspladser, hvor halvdelen eller mere af det nødvendige personale mangler. Eksempler herpå er:
- Læger (64% underskud)
- Farmaceuter (66,8% underskud)
- Sundhedsteknikere (48,8% underskud)
I praksis betyder det, at tre ud af fem læger eller farmaceuter, som landet har brug for, ikke kan findes på arbejdsmarkedet.
🚩 Hvad sker der egentlig?
Problemet er ikke mangel på jobs, men et mismatch: der er ikke nok kvalificerede fagfolk i nøglesektorermens mange unge kæmper for at finde arbejde i de lokale fattige områder og derfor forsøger at flytte til Norditalien eller udlandet.
3. Problemstillingen: Der er masser af job i Italien, men lønnen er ikke attraktiv
🔹 Krav: "Arbejdsløshed er problemet."
🔹 Virkeligheden: Lave lønninger er det egentlige problem.
- Selv i meget efterspurgte job er lønningerne ikke altid konkurrencedygtige.
- En læge i Italien tjener 3.250-4.800 euro netto om måneden, hvilket er mindre end tilsvarende lønninger i Tyskland eller Storbritannien.
- Lønforskellen er særlig alvorlig for unge arbejdere, hvilket fører til hjerneflugt.
Vi hører konstant rapporter fra lokale iværksættere, som ikke kan besætte stillinger. Eksempelvis kan svejsere med lidt eller ingen erfaring håbe på at tjene 2.000 euro netto (45.000 euro om året brutto), da desperate virksomheder forsøger at tiltrække det lille talent, der kommer direkte fra skolen. Samtidig finder folk med baggrund i kreative erhverv eller ledelse ud af, at deres løn ville være højere i udlandet, hvilket fører til hjerneflugt. Italien har historisk set gjort for lidt for at tiltrække udenlandske talenterog italiensktalende arbejdspladser sammen med et byzantinsk arbejdsvisumsystem gør intet for at appellere til et globalt publikum.
🚩 Hvad sker der egentlig?
- Mange yngre italienere flytter nordpå eller til andre lande, fordi lønnen ikke står mål med leveomkostningerne.
- Nord har langt bedre beskæftigelsesforhold end syd, men lønningerne halter stadig efter sammenlignelige EU-lande.
- Det er mindre hyppigt end tidligere, men arbejdsgivere er stadig kendt for at betale noget "ved siden af", typisk i form af kontanter i en kuvert. Det betyder, at job i Italien ofte rapporteres med lavere lønninger, end arbejderne rent faktisk får med hjem.
Tabel: Almindelige job med høj efterspørgsel i Italien og deres gennemsnitlige månedlige nettoløn
Kun registrerede brugere kan læse dette indhold. Få en gratis konto her for at læse videre.
Hvorfor registrere sig?
✅ Premium-artikler: Dyk ned i ekspertskrevet indhold om livet i Albanien.
✅ Byens statistik: Få adgang til dybdegående data om luftkvalitet, klima og ejendomspriser.
✅ Regelmæssige opdateringer: Hold dig orienteret med de seneste nyheder og tips til udstationerede.
Vores detaljerede, Datadrevne indsigter koster os tusindvis af euro alene i datakilder. For at opretholde kvaliteten og eksklusiviteten af vores indhold er nogle ressourcer kun tilgængelige for registrerede medlemmer. Hvis vi ikke begrænsede adgangen til indhold på denne måde, ville vi åbne døren for automatiserede scrapere og robotter, der ville genudgive vores indhold andre steder. Støt venligst vores arbejde og tilmeld dig en gratis konto.
4. Misforståelsen om lønnen: Netto vs. bruttoindkomst
Det er et unikt træk ved den italienske kultur. Måske i et ubevidst forsøg på at glemme, hvor stor en del af deres løncheck, der ender i skattevæsenets hænder, diskuterer italienerne altid løn i netto vilkår. Det er en enorm forskel: Mens en fransk og en tysk yngre læge ville tale om deres løn (hvis de havde lyst til at være så gennemsigtige - et andet italiensk træk) i termer af henholdsvis omkring 60.000 euro eller 80.000 euro om året, ville den italienske læge henvise til sin løn med sit nettotal på omkring 40.000 euro om året mod en bruttoløn på omkring 65.000 euro.
🔹 Krav: "Læger og andre fagfolk i Italien tjener meget lidt."
🔹 Virkeligheden: Italienske lønninger diskuteres ofte i nettotermer, mens de fleste andre udviklede lande bruger bruttolønninger. Det skaber en misvisende sammenligning.
✅ Understøttende data:
- En læge i Italien ville tjene i størrelsesordenen 3.250-4.800 euro netto om måneden.
- I Tyskland, Storbritannien eller USA er de annoncerede lønninger for lignende stillinger i bruttotermer, hvilket får dem til at se meget højere ud, end de er i sammenligning.
🚩 Hvad sker der egentlig?
- I Italien dækker arbejdsgiveren alle skatter og bidrag, før lønnen diskuteres, mens arbejdstagere i mange andre lande kan kræve fradrag (f.eks. pensionsbidrag, børnepenge, renter på realkreditlån).
- Det italienske skattesystem har historisk set foretrukket direkte overførsler (f.eks. børnetilskud, energitilskud) frem for skattefradrag eller -godtgørelser. Derfor har arbejdstagere ikke tendens til at tænke i bruttoløn.
- I modsætning til i USA eller Storbritannien har italienske arbejdere meget få muligheder for at øge deres nettoløn gennem fradrag.
✅ Det vigtigste at tage med:
Når man taler om job i Italien, sammenlignes lønninger oftest netto til netto i stedet for brutto til brutto. Hvis man blot ser på annoncerede tal i forskellige lande, kan det skabe en falsk opfattelse af, hvor meget mindre italienerne tjener.
5. Virkeligheden: Der er masser af job i Italien (i nogle regioner)
🔹 Krav: "Der er ingen jobs i Italien."
🔹 Virkeligheden: Der er masser af job i nogle regioner og brancher, og efterspørgslen vil sandsynligvis stige på grund af det demografiske og økonomiske pres.
✅ Understøttende data:
- Mangel på kvalificeret arbejdskraft (sundhedssektoren, tekniske områder, videnskabelige erhverv).
- Regionale forskelle: Norditalien har en stærk efterspørgsel efter arbejdskraft, mens nogle sydlige regioner stadig kæmper med strukturelle problemer.
- Fremtidige tendenser: En aldrende befolkning og en faldende arbejdsstyrke vil øge udbuddet af jobs i nøglesektorer.
🚩 Hvad sker der egentlig?
- Mens traditionelle ansættelser kan være bureaukratisk stive og hårdt beskattede, er selvstændig virksomhed og fjernarbejde ofte bedre valg.
- Italien har særlige skatteordninger, der favoriserer freelancere, selvstændige erhvervsdrivende og fjernarbejdere.
- Opfattelsen af en "jobkrise" er forældet - visse områder og regioner har desperat brug for arbejdskraft, mens andre stadig oplever stagnation.
✅ Det vigtigste at tage med:
Ideen om, at "der ikke er job nogen steder", er simpelthen forkert. Der er stor efterspørgsel inden for nogle områder og erhverv, og Italiens faldende arbejdsstyrke betyder, at jobmulighederne vil fortsætte med at vokse i de kommende år.
6. Den sproglige faktor: En vigtig barriere for udenlandske arbejdere
🔹 Krav: "Jeg kan finde arbejde i Italien uden at tale italiensk."
🔹 Virkeligheden: Italiensk er arbejdssproget overalt undtagen i meget specifikke sektorer.
✅ Understøttende data:
- Engelsktalende jobmarkeder er begrænset til:
- Store internationale virksomheder (mest i Milano, Rom og andre store virksomhedscentre).
- Turistsektoren (især i turistområder med stor trafik som Firenze, Venedig og Amalfikysten).
- Lommer af expats i visse brancher (tech-startups, digitale nomader og nogle multinationale firmaer).
- De fleste traditionelle job kræver, at man taler flydende italiensk, især inden for områder som sundhed, uddannelse og offentlig administration.
🚩 Hvad sker der egentlig?
- Uden italiensk på mindst B1/B2-niveau er det svært at få et traditionelt job i de fleste brancher.
- De bedste muligheder for ikke-italiensktalende er selvstændig virksomhed, fjernarbejde eller expat-tunge brancher.
- Nogle lokale myndigheder tilbyder gratis kurser i italiensk for at integrere udenlandske arbejdere og nye beboere.
✅ Det vigtigste at tage med:
At tale italiensk udvider jobmulighederne betydeligt. Expats, der kun er afhængige af engelsk, bør overveje selvstændig virksomhed, fjernarbejde eller arbejde inden for internationale sektorer.
7. Omkostningerne ved at opgive arbejdsløshed og skattekilen
🔹 Krav: "Italienerne vil ikke arbejde."
🔹 Virkeligheden: Lavtlønnede og arbejdsløse i Italien bliver kraftigt afskrækket fra at arbejde. Uden at komme ind på kulturelle og regionale forskelle har Italiens skattekile på lønomkostninger og arbejdsløshedsfælden, selv om den er på linje med EU-gennemsnittet, en negativ indvirkning på arbejdsmarkedet:
- Lavlønsfælde: Italiens skatteincitament for lavtlønnede til at øge indkomsten (38,75% i EU-gennemsnit, 40,63% i euroområdets gennemsnit).
- Arbejdsløshedsfælde: Arbejdsløses manglende incitament til at tage et job på grund af høje skatter og nedsatte ydelser (74,42% i EU-gennemsnit, 76,22% i euroområdets gennemsnit).
- Skattekile på lønomkostninger: Italiens kile (den gennemsnitlige andel af lønnen, der opkræves i skat) ligger tæt på EU-gennemsnittet (38,6%) og er højere end Østrigs (42,7%) og Tysklands (43,7%).
🚩 Hvad sker der egentlig?
- For lavtlønnede kan den ekstra skattebyrde hæmme indkomstvæksten, men Italien er ikke så hårdt ramt som lande som Belgien (61,4% lavtlønsfælde).
- Den skattekile på lønomkostninger afspejler forskellen mellem, hvad arbejdsgiverne betaler, og hvad lønmodtagerne får med hjem. Italien er fortsat konkurrencedygtig i forhold til højskattelande som Tyskland.
- Politisk indsigt: Italien er mindre afhængig af at tilskynde til deltagelse i arbejdsstyrken gennem skattelettelser og -fradrag sammenlignet med Nordeuropa. I stedet fokuserer man mere på direkte overførsler til enkeltpersoner.
✅ Det vigtigste at tage med:
Selv om Italiens skattesystem for arbejdskraft kan forbedres, er der ikke væsentligt større barrierer end i de fleste andre EU-lande. Reformer, der øger indkomstincitamenterne, kunne dog øge arbejdsdeltagelsen yderligere.
8. Skatteincitamenter for expats og muligheder for fjernarbejde
🔹 Krav: "At arbejde i Italien betyder, at man er overbebyrdet med skatter."
🔹 Virkeligheden: Expats kan drage fordel af Gunstige skatteordninger der reducerer deres skattebyrde betydeligt, hvilket gør Italien til en attraktiv destination for arbejdstagere og fjernarbejdere.
✅ Understøttende data:
- Den "regime degli impatriati" tilbyder en 50%-skattelettelse på indkomst for medarbejdere, der bliver nye beboere i Italien, hvilket øger nettolønnen i op til fem år.
- Selvstændige erhvervsdrivende kan nyde godt af Skattesatser så lave som 5% i løbet af de første år af deres ophold.
- Italiens relativt lave leveomkostninger, især sammenlignet med nordeuropæiske lande, gør landet endnu mere attraktivt for fjernarbejdere. For at nævne et vigtigt træk: Med undtagelse af nogle få store byer som Milano, Bologna og Rom og nogle få meget turistede steder er ejendomspriserne meget rimelige i forhold til indkomsten, især på internationalt niveau.
🚩 Hvad sker der egentlig?
- Disse incitamenter giver expats en unik mulighed for at nyde godt af nedsat beskatning, hvilket øger deres disponible indkomst betydeligt.
- Kombineret med en gunstig livsstil og konkurrencedygtige leveomkostninger viser Italien sig at være et ideelt sted for fjernarbejde eller udflytning.
✅ Det vigtigste at tage med:
De, der er villige til at arbejde og tilpasse sig, vil opdage, at Italien tilbyder langt flere muligheder, end stereotyperne antyder. Kombinationen af skatteincitamenter, lave leveomkostninger og et jobmarked i fremgang gør det til en meget attraktiv destination for expats og eksterne fagfolk.
Konklusion
Tre stereotyper holder simpelthen ikke vand: For det første, at der ikke er nogen jobs i Italien. For det andet, at job generelt er dårligt betalte. Og for det tredje, at det er umuligt at arbejde i Italien uden at blive kvalt i skatter. I virkeligheden er Italien relativt attraktivt for jobsøgende på grund af de moderate leveomkostninger. Endnu vigtigere er det, at landet er attraktivt for digitale nomader og iværksættere, som kan drage fordel af en kvalificeret arbejdsstyrke til relativt lavere lønninger end i andre førende europæiske lande.
Yderligere læsning
Top 10 regioner for sundhedspleje i Italien: En datadrevet guide
Kilder
Eurostats statistikker over arbejdskraft og boligpriser
CENSIS 2024-rapport om det italienske samfund
ISTAT-statistikker om italienske virksomheders tilstand i 2022
Godt arbejde! Giv venligst din positive feedback
Hvordan kan vi forbedre dette indlæg? Hjælp os venligst.