Danish 
Luca: God lørdag til vores lyttere. Vi er tilbage med Magic Towns Italien-podcasten. Jeg er Luca
Anna: og Anna. I dag skal vi tilbage til en af de regioner, der ofte bliver overset, når man taler om at flytte til Italien, men det burde man ikke.
Luca: Når folk tager til Italien, forestiller de sig, at jeg skal til Toscana, Rom. Milano, måske Puglia, men Le Marche er ikke på radaren for de fleste. Og en af de ting, vi kan lide at gøre på Magic Towns, er at se lidt længere frem.
Anna: Ja, helt sikkert. For du ved, Le Marche har havet, bjergene, smukke byer og en stærk madkultur. Det er et smukt område. Dette område føles også mere struktureret end det meste af Mellemitalien, og der er mange byer, der er kvalificeret til [00:01:00] 7%-skatteordningen
Luca: som du har talt om gang på gang på gang. Det er dig, der er eksperten.
Anna: Ja.
Luca: Så i dag vil vi diskutere processen med at slå sig ned i Marche gennem vores gæst, Saras, stemme.
Sarah er oprindeligt fra Australien, og hun flyttede til Italien efter det, hun beskriver som lidt af en midtvejskrise. Hun kom til Italien for at studere gastronomisk videnskab. Jeg vidste ikke engang, at det var en ting, før jeg hørte det fra hende. Og så tog hun beslutningen om at blive i Italien og opbygge noget af vores eget.
Anna: Ja, ja. Det, jeg godt kan lide ved Saras historie, er, at den slet ikke er tilfældig. Hun blev ikke forelsket i et postkort og sprang, hun gik meget velovervejet til værks. Hun havde et regneark med kriterier, en bystørrelse i tankerne, adgang til lufthavne, adgang til tog, og så fandt hun til sidst sig selv i Fabriano.
Luca: Jeg er helt enig i den tilgang, som du nok kan forestille dig. Og ejendomsvinklen i samtalen med Sarah er også interessant. Det er ikke sådan, at hun kom, købte en lille lejlighed og slog sig ned, eller at hun påtog sig et stort renoveringsprojekt og tilføjede sin baggrund inden for mad, gæstfrihed og internationale rejser, og hun forestillede sig en kreativ og fællesskabsbaseret fremtid for den ejendom, hun var ved at sætte i stand.
Anna: Ja, ja. Så i denne episode vil du høre om, hvorfor hun valgte byen Fabriano, hvad der overraskede hende ved at flytte ind i landet i stedet for til kysten, hvordan hun oplevede købs- og renoveringsprocessen i Italien, og også hvad hun ser i Le Marche som et sted for fødevareturisme og som en lavere, mere bevidst rejse.
Luca: Så uden videre, her er Anna med Sara om at bo i Marche.
Sara: Jeg er fra Australien, og jeg har boet i Melbourne det meste af mit liv, men jeg kommer fra en [00:03:00] lille by på landet på samme størrelse som Fabriano. Og jeg har arbejdet i fødevareindustrien hele mit liv. Jeg tror, at grunden til, at jeg kom til Italien, var lidt af en midtvejskrise, for jeg er 50 år, og jeg søgte ind på University of Gastronomic Science.
Anna: Mm-hmm.
Sara: Um, som ligger i BH i Piemonte, og det er et universitet, der blev startet af Carlo Petrini fra Slow Food-bevægelsen. Jeg blev optaget. Så jeg har taget en master i fødevarekommunikation og markedsføring, og jeg besluttede at blive.
Anna: Og så flyttede du fra Bra til Le Marche.
Sara: Ja, så jeg nød virkelig det år i Bra. Togene var fantastiske. Jeg kunne nemt komme til Milano, og jeg synes også, at byen havde den rigtige størrelse. Så da jeg begyndte at tænke på, om jeg måske bare skulle flytte et sted hen i Italien og se mig omkring, havde jeg et ret detaljeret regneark, og nogle af tingene på den liste var [00:04:00] at være ret tæt på en større hovedstad.
Så inden for to til tre timer var virkelig vigtigt for mig. Hvis jeg skulle få brug for at komme hjem i en fart, så er det mere muligt. En 15 meter lang swimmingpool var også på min liste, men den var ikke tilgængelig, og det er en skam.
Byens størrelse, jeg tror 30-40.000 mennesker er en rigtig fin størrelse by.
Anna: Så du har lavet et ark, og hvordan gik det til, at du fandt Fabriano ved bare at kigge dig omkring? Eller kendte du nogen eller
Sara: Jeg kender regionen en lille smule, selvfølgelig på grund af vin og mad. Jeg tror, at fordi jeg har studeret mad, var jeg allerede lidt klar over, at jeg har tilbragt lidt tid i Senigallia og Abruzzo, så jeg kendte på en måde denne kystlinje.
Men ikke så meget inde i landet. Men jeg syntes, det var en god idé ikke at være ved kysten. Jeg ville bare være lidt væk fra kysten, og jeg var med mig selv i og... Matelica og Fabriano, og i sidste ende var det faktisk ejendommen, der fik mig til at beslutte mig for det. Men byen er også rigtig sød. [00:05:00] Den ligger ikke på toppen af en bakke, som en traditionel italiensk by.
Den ligger lidt i en dal, og der er en smuk flod, som løber gennem byen, og min ejendom ligger ud til floden, hvilket er virkelig fantastisk.
Det var en meget velhavende by, så der er en masse smukke gamle bygninger og millionkirker, som man kunne forvente, og et virkelig smukt teater.
Anna: Og hvordan var processen med at finde ejendommen? Talte du italiensk først?
Som at finde professionelle? Det er for det meste den sværeste del.
Sara: Hvordan fandt jeg ejendommen? Jeg chattede med forskellige ejendomsmæglere på nettet. Og jeg fandt tilfældigvis en rigtig god mægler i Fabriano, og de havde et fantastisk team, som var meget organiserede.
Anna: Kan du fortælle lidt mere om dette projekt, hvordan ideen opstod, og hvad er din vision for fremtiden?
Så den ejendom, du taler om, er Fritto Misto Comune, ikke?
Sara: Jeg ville bare have købt en lejlighed til mig selv. Men jeg har renoveret nogle ejendomme i Australien før, så jeg kan godt lide den udfordring. Så da jeg kiggede på huse [00:06:00], og det her dukkede op, var det lidt af et projekt.
Det er faktisk et meget stort projekt. Det opstod nok, fordi jeg fik nogle venner i min klasse, da jeg studerede, og en af dem er finsk, og en af dem er canadisk.
Vi sad bag i en taxa en aften, og taxachaufføren sagde: "Wow, I taler alle sammen engelsk, men de har alle sammen forskellige accenter. Hvor kommer I fra? Det fortalte vi ham, og så sagde han: "Åh, du er som en fritto misto. Og det blev bare hængende. Jeg syntes, det var et godt lille navn. Det har ikke noget med den stegte mad at gøre. Det må du undskylde.
Anna: Ja, det er det. Men det hænger også sammen med din passion for mad.
Sara: Ja, det har jeg. Så jeg har lavet mange små projekter sammen, og mange af mine andre venner fra hele verden har også haft nogle input til projekterne, og jeg vil gerne fortsætte.
Det er lidt af et kreativt fællesskab, et rigtig godt fællesskab af mennesker.
Anna: Hvordan fandt du det italienske marked, fordele, ulemper, vanskeligheder?
Sara: Jeg tror, jeg har været virkelig heldig, fordi jeg har fået sådan et [00:07:00] fantastisk team. Håndværkerne var også rigtig gode. Jeg var virkelig i den heldige situation, at jeg havde tid til overs. Så jeg ønskede virkelig at komme ind, blive beskidt og arbejde på projektet sammen med teamet.
Jeg tror virkelig, det hjalp dem til at respektere, hvad jeg ville have, og jeg satte pris på deres meninger om alt.
Anna: Det er svært at finde en troværdig person, som man kan føle sig sikker på, at alt, hvad de gør, er i orden.
Sara: Jeg mener, de er alle mænd, og som enlig 50-årig kvinde tror jeg, at det tog dem et øjeblik at forstå, at jeg havde en vision og nogle processer, som jeg gerne ville følge.
Men efter det var alt virkelig godt.
Anna: Du sagde, at du også var involveret i lokale fødevareinitiativer.
Sara: Og jeg kan også godt lide at lave events.
Anna: Og hvordan er dit forhold til sproget?
Sara: Det er pinligt dårligt. Jeg ved ikke, hvad du ved om Australien, men vi voksede op med, at et andet sprog ikke var noget, der blev undervist i på skolerne.
[00:08:00] Det har været virkelig svært for mig at lære italiensk. Jeg forstår en hel del af det, men når jeg skal tale det, bliver jeg virkelig flov.
Anna: Le Marche er en ret moderne region.
Sara: Ja. Jeg mener, der bliver ikke talt meget engelsk.
Og jeg har virkelig tænkt mig at bo her. Jeg er ikke bare på gennemrejse eller bor her i tre måneder for så at tage et andet sted hen og vende tilbage til Australien. Jeg er nødt til at lære italiensk.
Anna: Nej, der er tid. Jeg boede et stykke tid i Frankrig, og det var det samme. Jeg tog dertil uden at kunne sproget. Og jeg endte med bare at gå ud og købe ind og den slags. Så det sker, uden at du er klar over det.
Sara: Helt sikkert.
Anna: , Er der noget, du savner ved Australien, ved at være her? Noget, du sætter mere pris på ved at være her?
Sara: Jeg tror, jeg kommer til at lyde virkelig latterlig, selvom jeg bor i sådan et fantastisk land, når det gælder mad. Multikulturel mad er noget, der er lidt sværere at finde i Italien, især i de regionale områder. Jeg tror, at et land som [00:09:00] Australien, men der har kun været rigtig hvide Australien har eksisteret i omkring 250 år. Vi er meget multikulturelle, så jeg var ikke klar over, hvor meget mine egne smagsløg egentlig er, måske mere asiatisk påvirkede og, krydderier og selvfølgelig også britiske. Så at købe ting som koriander findes ikke.
Anna: Ja, bortset fra de større byer, ja, det er lidt svært.
Og hvis du bare kunne give et godt råd til nogen, der flytter til Italien, eller noget, du ville have gjort anderledes
Sara: Man kan ikke forvente, at det skal være som i ens eget land. Og jeg tror, at jo mere folk ikke siger, jamen, det er ikke sådan, jeg ville gøre det, eller sådan gør vi det ikke i Australien. Jeg tror ikke, at de ting hjælper.
Anna: Det handler om at bevare et bredere udsyn.
Tusind tak, Sara.
Det, jeg godt kunne lide ved den samtale, er, at Saras historie føles meget virkelig.
Luca: Ja, helt sikkert. Der er mange samtaler om Italien, som forbliver på fantasiniveau, [00:10:00] udsigten, maden, piazzaerne og masser af stereotyper. Og det, der skilte sig ud for mig, da jeg talte med Sara, var beslutningsprocessen bag stemningen. Hun tænkte nøje over, hvor hun skulle bo, hvilken slags by hun ville have, hvor forbundet den skulle være, og så hvilken slags projekt hun kunne påtage sig. Det var næsten videnskabeligt.
Anna: Ja, det gør jeg. Og jeg kunne også rigtig godt lide, at hun valgte et sted som Fabriano. Fabriano er et smukt hjørne af Italien, men der er ikke så mange, du ved, turister eller internationale købere. Byen har en ægte identitet.
Luca: Ja, det er en interessant by, fordi den plejede at være meget populær og magtfuld i middelalderen og indtil for ikke så længe siden, og den er gået lidt tilbage, men som du ved, skal der ikke meget til, før den kommer tilbage på kortet og bliver populær igen.
Det er et af de store temaer for os. Det har altid været, at Italien har steder, der ikke er [00:11:00] berømte i den globale forestillingsverden, men som er absolut levedygtige, nogle gange mere levedygtige end de mere berømte destinationer.
Anna: Og der var også noget meget opmuntrende ved den måde, hun beskrev opbygningen af lokale relationer på. Som ikke at forvente, at Italien bliver som Australien, ikke at kræve, at alt fungerer på samme måde, men gradvist at lære, hvordan man arbejder et andet sted.
Luca: Det kan du tro. Så hvis dagens episode har gjort dig nysgerrig på Le Marche, dette smukke område i det centrale Italien eller selve byen Fabriano eller andre mindre byer i Italien mere generelt, så gå til Magic Towns Italy, hvor du kan bruge Town Explorer til at se nærmere på Fabriano og tusindvis af andre 500 byer. Når du opretter en gratis konto, kan du sammenligne datapunkter og få adgang til de guider, vi har udarbejdet til dig.
Anna: Og hvis du kunne lide denne episode, så del den med nogen, der seriøst overvejer at flytte til Italien.
Luca: Mange tak, fordi I lyttede. Tak, Anna, fordi du er her igen, og [00:12:00] vi er tilbage næste lørdag.
Anna: Ciao, vi ses i næste uge.