Luca: Hvordan har du det, Anna?

Anna: Jeg har det fint. Hvad med dig?

Luca: Jeg har det fint. Det er virkelig godt at se jer til den sidste episode før jul. Vi tager et par ugers velfortjent pause.

Anna: Og i dag dykker vi ned i et af de mest interessante emner for fjernarbejdere og expats, nemlig Italiens nye digitale nomadevisum.

Luca: Ja, jeg er så spændt på det. Og jeg ved, at du også er begejstret, for du har dækket det flittigt i et par måneder nu, ikke sandt?

Anna: Og jeg er sikker på, at mange andre også er interesserede.

Luca: Det digitale nomadevisum har været undervejs i et stykke tid, og nu er det endelig på plads. Den italienske regering begyndte at tale om det for et par år siden, men som det sker i Italien, kom det først i gang i maj eller juni.

Kan vi tale lidt om, hvad der egentlig skal til for at få [00:01:00] det?

Anna: Det gode er, at det absolut kan lade sig gøre. Lad os se nærmere på, hvad visummet er, hvem det er til, og hvordan kravene ser ud i den virkelige verden.

Luca: Det digitale nomadevisum er, ligesom andre digitale nomadevisa i Europa, hvoraf det portugisiske nok er det mest kendte, rettet mod ikke-europæiske borgere, der arbejder eksternt som freelancere eller virksomhedsejere eller ansatte i udenlandske virksomheder.

Det er gyldigt i et år. Det kan fornyes, og det giver dig mulighed for at leve lovligt i Italien, mens du tjener flere penge fra virksomheder og kunder i udlandet.

Anna: Præcis. Så der er to brede spor. Fjernarbejdervisumet, hvis du er ansat i en virksomhed, og så det digitale nomadevisum, hvis du er ansat, selvstændig eller freelancer. Papirarbejdet ændrer sig lidt, afhængigt af hvilken rute du tager, men de generelle [00:02:00] principper, lad os sige, er de samme.

Luca: Når vi taler om, hvad du skal bruge for at kvalificere dig til DNV, som vi kalder det, indkomst, skal du kunne fremvise en indtægt på mindst 28.000 euro om året, hvilket er det lovpligtige minimum.

Anna: Men realistisk set har succesfulde ansøgere en tendens til at tjene en hel del mere, baseret på virkelige sager. De fleste godkendelser lå på mellem 43.000 og 80.000.

Luca: Og indkomst alene er ikke nok til, at du kan få visum. Du skal bevise, at du historisk set har haft en stabil økonomi.

Med ting som selvangivelser, kontoudtog og kundekontrakter.

Anna: Og et godt tip er at lave en forklarende note på italiensk. Så dette er som et finansielt følgebrev.

Luca: Med hensyn til papirarbejde skal du som sagt bruge to til fem års selvangivelser. Seks til 12 måneders kontoudtog, en lejekontrakt eller en registreret bolig [00:03:00]. Og det vender vi tilbage til om lidt, for det er lidt af et ømtåleligt punkt. En privat sygeforsikring, en uddannelse eller bevis på erhvervserfaring inden for den sektor, du søger job i. Og lad dig ikke afskrække af bekræftede oversættelser på italiensk for mange af disse dokumenter.

Anna: Så du skal bevise, at du har et sted at bo, før du overhovedet ansøger. Så en 12 måneders lejekontrakt registreret hos Agenzia delle Entrate er det sikreste valg.

Luca: Du er ekspert i dette emne. Du skrev også en artikel i denne uge, Anna, om, hvor vanskeligt det er at få disse 12 måneders lejemål, så lytterne kan gå direkte til Magic Towns og læse den.

Det er meget, meget interessant. Det er rigtigt, at nogle konsulater for denne særlige type visum accepterer Airbnb-lejemål på mellemlang sigt. Så hvis du er i tvivl, så vælg en 12 måneders registreret [00:04:00] lejekontrakt.

Anna: Og folk spørger ofte, hvor meget det kommer til at koste mig? Så lad os være ærlige. Mm-hmm. Det er ikke billigt, men. Det er heller ikke skandaløst.

Luca: Selve visummet koster kun 116 euro, lad os sige 130 amerikanske dollars. Men papirarbejdet, der følger med, og oversættelser, notarialbekræftelser, depositum for indkvartering, forsikring og advokatsalærer kan løbe op.

Så regn med mellem 3.000 og 6.000 euro til det ene og det andet. Og hvis du vil have professionel hjælp, skal du selvfølgelig lægge yderligere 1000 til 3000 euro til en konsulent. Når det er sagt, så har vi et forhold til en konsulent, der arbejder i den lavere ende af dette interval. Så du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil have en introduktion.

Hvis vi antager, at du har fået dit visum, hvad sker der så efter [00:05:00] din ankomst? Du lander i Italien, og du skal inden for otte arbejdsdage ansøge om permesso di soggiorno. Din opholdstilladelse.

Anna: Hvilket betyder en tur til din lokale questura. De vil måske bede om yderligere oversættelser eller dokumentation, så smid ikke noget væk.

Luca: Nej. Tag stakken af papirer med dig. Du skal også være opmærksom på reglerne for skattemæssigt ophold. Hvis du bliver skattemæssigt bosiddende, skal du betale skat i Italien, som i de fleste andre lande, for at være fair. Den generelle regel er, at 183 dage i et kalenderår udløser skattemæssigt ophold.

Så hvis du ankommer i f.eks. juli, vil du sandsynligvis ikke være skattemæssigt hjemmehørende det år, men fra den følgende januar vil Italien gerne beskatte en del af din indkomst.

Anna: Så tal endelig med en commercialista, som er en skattekonsulent, der forstår sig på international [00:06:00] beskatning. Det er ikke altid ligetil.

Luca: Ja. Er det nogensinde ligetil? Nej, det er bare for sjov. Det er en af de lettere ting, hvis en professionel tager sig af dig.

Anna: Ja.

Luca: Vi har talt med en hel masse digitale nomader, og vi har faktisk planlagt et lille interview som en del af denne podcast.

Efter at have talt med alle disse digitale nomader, Anna, hvad synes du så er de største forhindringer, de har mødt?

Anna: Sprog er et stort problem. Mange officielle dokumenter skal oversættes til italiensk, som vi sagde før, og kommunikation med konsulater. Det foregår næsten altid på italiensk.

Luca: Og hvad med indkvartering? Vi berørte det kort.

Anna: Problemet er, at udlejerne gerne vil se dit visum, men du skal bruge lejekontrakten for at få visummet, så det hjælper at arbejde med relocation services eller Airbnb-værter for at forstå processen.

Luca: I expat-kredse går der et ordsprog om, at italienere ikke har lov til at [00:07:00] udleje til dig, medmindre du har et visum. Men det er absolut ikke sandt. Du skal bare forklare din situation en lille smule tydeligt for din potentielle udlejer eller udlejerinde. Så alt taget i betragtning, er det det værd?

Anna: Ja, hvis du er klar til at gøre en indsats, giver dette digitale nomadevisum dig et reelt juridisk fodfæste i Italien med mulighed for fornyelse og måske endda permanent ophold senere.

Luca: Ja, og folk på et digitalt nomadevisum kan medbringe pårørende, når de flytter ind.

Så hvis du vil have din ægtefælle eller dine børn med, kan du også gøre det. Så det er en god nyhed. Bare sørg for at være forberedt, vær tålmodig og bliv fortrolig med det. Italiensk bureaukrati, det er som en start på det italienske bureaukrati, du får, når du flytter ind.

Anna: Men det er absolut det værd, hvis din drøm er at bo i en lille by i Umbrien, Abruzzo, eller du ved, en strandby i Puglia.

Luca: Og du kan stadig holde din karriere [00:08:00] i gang.

Anna: Præcis.

Luca: Så det ville være forsømmeligt af mig ikke at nævne, at hvis du ikke er sikker på, hvor du skal bosætte dig i Italien, kan du tjekke vores Town Explorer på Magic Towns, som dækker mere end 1500 byer i Italien og har hundredvis af datapunkter for hver enkelt af dem.

Ingen andre har noget lignende. Nogle gange har jeg svært ved at forklare folk, hvad det er, men når de så bruger det, bliver de helt vilde. Så slut på reklamepausen.

Jeg tror, Anna, at det ville være rigtig godt og betimeligt, hvis vi bragte et par lydbidder fra den samtale, vi havde med en af vores foretrukne digitale nomader indtil videre, skal vi?

Anna: Helt sikkert.

Luca: Så uden videre er her vores 10 minutters samtale med Riaan Fourie, som havde en masse interessante ting at fortælle os om sin oplevelse i Digital Nomad Village i Tursi, Basilicata, en smuk, malerisk lille by [00:09:00], hvor han fandt meget mere, end han havde forventet.

Luca: Hvor lang har din karriere som digital nomade været?

Riaan: Det er et interessant spørgsmål. Hvad definerer du som en digital nomade? Jeg startede mine rejser i landet, altså i Sydafrika, og det var nok i 2019.

Vejen var ikke så banet for de digitale nomader, der skete ikke så meget. Så det var ret skræmmende, men jeg vil sige, at uden for Sydafrika har jeg rejst i forskellige lande hver måned i tre et halvt til fire år nu.

Luca: Havde du været i Italien, før du tog til Tursi?

Riaan: Mm, ja. Det var faktisk min anden gang i Italien

Luca: Hvordan var din oplevelse?

Riaan: Det er utroligt. Jeg mener, den første oplevelse, vi havde, var på den nordvestlige del af Sicilien, en lille ø ved navn Ustica.

Vi startede på en båd der og rejste derefter rundt på alle øerne, de Ioniske Øer. Og så kom vi hele vejen rundt, til Etna og videre til Grækenland. En utrolig oplevelse. Jeg elsker virkelig Sicilien. Og det var interessant at se kontrasten [00:10:00] mellem, lad os sige, Sicilien og Tursi, meget forskelligt.

Luca: Det var ikke rigtig et italiensk publikum, det var mest et internationalt publikum, forestiller jeg mig?

Riaan: Mest, ja, mest internationalt. Ikke så mange italienere.

Luca: Hvordan havde du det med Sicilien?

Riaan: Det er absolut smukt. Maden er fantastisk. Strandene var meget smukke.

Jeg nød virkelig marina-livet, som man kan have der. Så du hopper bare fra den ene marina til den anden? Det er der rigtig gode muligheder for. Jeg ville helt sikkert tage tilbage. Vi vovede os ikke så langt ind i landet, men vi besøgte alle de små kystbyer.

Nu forstår jeg, hvorfor italienerne altid er så sunde og raske. Fordi man skal gå op ad bakker hver eneste dag.

Luca: Det kommer an på, hvor i Italien du befinder dig, og Tursi passer godt ind i billedet.

Riaan: Ja.

Jeg tror, jeg fik 15.000 skridt på en langsom dag i Tursi.

Anna: Og hvordan endte du i Tursi til co living-ugen?

Riaan: Jeg havde tre måneder til at planlægge i Europa, og jeg så et Facebook-opslag om Tursi, og jeg tænkte, ah, bofællesskab. Jeg er ikke sikker på, at det er noget for mig.

Og jeg kan bare huske, at jeg så [00:11:00] Salva og Maria, og jeg tænkte, at hele den her idé, de sælger. Det er virkelig sødt. De har en lille landsby, hvor man lever meget autentisk, og det var det, der fangede mig. Det var den autentiske oplevelse af en lille landsby i Italien.

Og jeg tænkte: Okay, lad os prøve det her. Giv mig ikke en anbefaling om at tage til Paris og se Eiffeltårnet. Jeg vil gerne se ting i Paris, som ligger uden for alfarvej. Jeg har set så mange monumenter. Du har set så mange museer. På et tidspunkt bliver det hele ens. Så man vil gerne se noget anderledes. Og det var det, der var anderledes for mig. Det var autentisk. Og ja, da jeg havde talt med dem, tænkte jeg: Wow, lad os gøre det.

Luca: Et af de store salgsargumenter er, at de forsøger at skabe en lille smule forbindelse mellem nomaderne, som nogle gange er lidt reserverede, og de lokale. Havde du den oplevelse? Følte du det?

Riaan: Helt sikkert. Jeg tror, at det faktum, at de gjorde en indsats for at tage os med til alle disse, til alle de lokale [00:12:00] restauranter, for at tale med en masse mennesker, for at have workshops, hvor de ville inkludere nogle af de lokale børn

Luca: Vælger du normalt at gå til strukturerede arrangementer eller strukturerede oplevelser, eller kan du også lide at gå solo?

Riaan: Det afhænger af min tankegang. Jeg vil sige begge dele. Lige nu bor jeg i et bofællesskab med 27 værelser. Du har et arbejdsområde inde i bofællesskabet, som er sorteret til dig. Der er et fitnesscenter, og de har hele tiden små arrangementer. Det elsker jeg, når jeg vil fokusere og arbejde.

Når jeg er på ferie, altså ikke rigtig ferie, men bare ikke arbejder så hårdt, foretrækker jeg at gøre mine egne ting, at gå væk fra stien, at tage af sted, jeg lejer en motorcykel, sætter min bærbare computer bagpå og tager bare af sted, og hver dag er en ny oplevelse.

For mig er det den virkelige oplevelse, hvor man bare følger med strømmen, og hvor hver dag er en ny oplevelse.

Luca: Så da du var i Syditalien, var du i feriemodus eller semi [00:13:00] feriemodus, eller 12 timer i døgnet?

Riaan: Jeg var meget i feriemode. Jeg kunne virkelig fordybe mig i nomadescenen, ligesom i Village. Jeg lavede ketogen kost, så ingen kulhydrater.

Æg og bøf. Heldigvis har Syditalien godt kød. Jeg vågnede, tog til dagens første træningsstation, spiste en god morgenmad, tog op til coworking-stationen, hvor jeg er sikker på, at I ved, at den lå oppe i katedralen, som er virkelig smuk. Brugte lidt tid på at arbejde. Bliver deroppe i en solnedgang, og jeg elsker at flyve med mine droner. Så jeg fik nogle virkelig smukke videoer af Tursi, især når solen går ned, man har den gyldne time. Så tog jeg endnu en træningssession og deltog i aftenaktiviteterne. Så uanset hvad der foregik om aftenen, om det var pasta- eller pizzaværksteder, så deltog jeg i dem.

Luca: Du nævnte keto, nogle gange omtales keto for sjov som prinsessediæten på grund af omkostningerne ved at få alt proteinet. Hvordan oplevede du leveomkostningerne [00:14:00] i forhold til dine forventninger?

Riaan: Helt ærligt, meget lavere end jeg havde forventet. Ja, nej, jeg mener, slagterne var utroligt gode. Det var meget, meget overkommeligt, vil jeg sige, især sammenlignet med resten af Europa. I Paris, eller lad os sige Berlin, eller hvor du end rejser hen, vil tingene være dyre, fordi du er i et turistcenter, men Tursi er ikke et turistcenter. Folk er der for at leve et hverdagsliv, men jeg syntes, det var ret overkommeligt.

Luca: Oplevede du, at du blev taget godt imod af lokalsamfundet?

Riaan: Åh, absolut. Så mange samtaler, gebrokkent engelsk, gebrokkent italiensk. Vi kan knap nok kommunikere, men de er bare så imødekommende, og man kan gøre en masse med sine hænder.

Det er rigtigt. Præcis. Heldigvis behøver man ikke at tale. Jeg kan huske, at jeg engang gik op ad bjerget, og der var en gammel mand med en meget, meget sød hund, og han prøvede at invitere os ind i sit hus til drinks og tilbød os [00:15:00] øl, og han var bare så glad for, at der var andre, der også ville lege med hans hund.

Så små, små interaktioner som den

Luca: Du følte, at folk virkelig satte pris på, at I kom med noget, eller at de i det mindste kunne lide, hvor de boede, forestiller jeg mig.

Riaan: Som jeg forstår det. De var meget glade for at have os der, og de viste det.

Anna: Jeg synes, det er det smukke ved at være digital nomade, at man kan vælge mellem fleksibiliteten ved at rejse rundt og arbejde, men samtidig vælge at slå sig ned og leve, lad os sige, et andet liv i et stykke tid. Man kan sige, at man har boet i Italien, det er, som om man har levet forskellige liv. Det er smukt.

Riaan: Jeg læste et indlæg forleden, som handlede om dette, hvor mange mennesker rejser til et sted, og de rejser der bare for deres egen fornøjelses skyld.

Bare for at konsumere og indtage det, der er. Og så går de igen. Men de bliver aldrig integreret. De fordyber sig aldrig i den lokale befolkning. [00:16:00] De taler aldrig med folk. Og det, for mig, er den måde, jeg foretrækker at rejse på, at prøve at tale med folk og se, hvad det handler om.

Du kan sige, at du har været i Italien, men har du nogensinde spist i en italieners hjem?

Det er det smukke ved dette projekt, ligesom jeg må sige, at det sted, hvor jeg bor nu, er meget rart, men jeg...

Anna: betyder.

Riaan: Ingen, alle her taler perfekt engelsk. Vi gør ikke så meget for at blive integreret i det thailandske samfund eller for at tale med thailænderne.

Luca: Har du planer om at tage tilbage til Italien på et tidspunkt?.

Riaan: Helt sikkert. Selv om det bare er for at se Salva og Maria. Jeg fik et par venner, måske to-tre venner, som jeg stadig holder kontakt med, men de to står øverst på listen.

Luca: Det er en stor opbakning.

Riaan: Jeg voksede op i Cape Town, som anses for at være en storby i Sydafrika, men ikke så stor efter international målestok. Men jeg har altid været en lillebyfyr. Jeg kan godt lide at komme i kontakt med mennesker. Jeg [00:17:00] foretrækker at. Tage livet lidt langsommere. Og storbyer, der er bare ikke meget for mig i en storby.

Så ja, for mig er det helt klart et krav at foretrække mindre byer eller at være tæt på naturen. Og de mennesker, man møder i små byer, er også helt anderledes end dem, man møder i byerne.

Anna: Ja, det gør de. De bliver overraskede over din tilstedeværelse og er mere tilbøjelige til at engagere sig.

Riaan: Og de er altid supervenlige.

De interaktioner, man får i disse landsbyer, som når man bare skal købe en sandwich, og fyren inviterer en med til sit bryllup, du ved?

Anna: Og hvad er for dig fordele og ulemper ved at leve et digitalt nomadeliv.

Riaan: Åh, stort spørgsmål. Jeg mener, fordelene er, du ved, livsstilen er fantastisk. Du kan tage hvor som helst hen. Du kan gøre hvad som helst. Den mængde indflydelse, du har på dit liv.

Så hvis du har høj handlekraft, har du mange valgmuligheder i livet. [00:18:00] Så det, jeg mener, er, at du kan vælge det land, du vil bo i. Hvis jeg ikke kan lide det her sted, rejser jeg bare. Så det at have stor handlekraft, at kunne træffe et valg og handle på det, det er virkelig, virkelig fedt for mig. Ulemperne er interessante. Man bliver meget ensom. Jeg vil sige, at hvis man ikke gør en indsats for venskaber og bofællesskaber, så hjælper det meget. Især Tursi-projektet hjalp meget, fordi man var sammen med de samme venner i fem-seks uger, og det gør en stor forskel.

Anna: Du arbejder, men samtidig lever du, fordi du ser en masse steder, som mange mennesker kun venter på at se en eller to gange.

Riaan: Sydafrika betyder, at vi skal have et Schengen-visum. Det er virkelig irriterende. Og det er kun tre måneder pr. seks måneder. Så du kan blive i Europa i et halvt år, men du skal forlade landet hele tiden. Så man kan komme ind, og så skal man ud igen.

Derfor er dette digitale nomadevisum super [00:19:00] interessant, for nu kan du, du har faktisk mulighed for at blive i et europæisk land. Og oprindeligt var det ikke. Det var ikke alle de seje lande. Jeg ville elske at bo i Italien. Og så er der en anden ting. For mig er det virkelig rart, fordi det giver dig en form for opholdstilladelse. Det hjælper dig med skatten, dybest set.

Så det hjælper dig med at bevise over for dit hjemland, at jeg rent faktisk er i dette land, og at jeg rent faktisk betaler skat. Hvor er din økonomiske bopæl? Så disse digitale nomadevisa er også meget, meget nyttige til det.

Anna: Ja, for hvordan fungerer det? Hvis man for eksempel bliver i Thailand i tre måneder, hvordan fungerer det så med skatten?

Riaan: Hvis du bliver tre måneder, er det ikke noget problem. Men hvis du bliver længere, kan det blive et problem.

Anna: Ja, helt sikkert. Det er, det er hurtigere, sammenlignet med andre ruter, bare at finde et job i det land, hvor det er absolut vanskeligt og alle disse ting, det er. Det er smukt, at [00:20:00] regeringen har besluttet at gøre det her.

Riaan: Det viser, at de faktisk er progressive og tænker fremad og siger: Hey, der er en stor efterspørgsel. Skal vi forblive et bureaukrati og ikke tilpasse os? Eller skal vi faktisk tilpasse os og bevæge os i retning af det her? For til at begynde med var det kun nogle af lavindkomstlandene, der tilbød det, fordi vi gerne vil have folk ind. Dette er en anden måde at få folk ind på. Men nu ser alle muligheden, og okay, vi kan faktisk få flere nomader og flere mennesker.

Jeg overvejer meget kraftigt at tage til Italien på dette visum.

Anna: Hvis du har brug for støtte, er vi her. Tusind tak for, at du deler din historie og dine tanker.

Riaan: Anna, tak. Tusind tak for det. Jeg sætter også stor pris på din tid.

Luca: Så Anna, det var interessant.

Anna: Det var det helt sikkert.

Luca: Og at finde sådan en fantastisk oplevelse i en lillebitte by er noget, man måske ikke forventer. Så jeg håber, at nogle af vores lyttere vil overveje at slå Tursi digital nomad [00:21:00] village op, og måske kan de være der til den næste popup-event, som jeg tror bliver i foråret 2026.

Anna: Et godt tidspunkt at indånde lidt autentisk italiensk energi.

Luca: Apropos autentisk italiensk energi, så er det vist på tide, at vi går ud og nyder vores sidste weekend før jul. Jeg går ud fra, at vi begge skal lave en masse mad, ikke sandt, Anna?

Anna: Det var det, jeg tænkte på.

Luca: Hvad skal der være på dit julefrokostbord?

Anna: Jeg vil helt sikkert tage antipastierne.

Luca: Ved vi, hvad de vil være, eller vil du holde os på ti Du tænker stadig over det.

Anna: Ja, ja. Ja, ja. Noget med gorgonzola, forresten.

Okay.

Luca: Okay, jeg kan se, at du snart skal en tur i supermarkedet.

Anna: Ja.

Luca: Hvad mig selv angår, vil jeg se, hvad min mor vil lave til mig. I julen vil jeg lade hende stå for al madlavningen. I så fald vil jeg ønske jer den bedste jul. Og vi er tilbage med vores podcast i den første uge [00:22:00] af 2026.

Anna: God ferie, venner.

Luca: Tak til jer alle sammen. Pas godt på jer selv. Tak skal I have