Flytning til Italien: Hvilke lande har flest gnidninger?

At flytte til Italien er en drøm for mange udstationerede og pensionister, der ønsker det. la dolce vita, men rejsen er ikke lige glat for alle. For at hjælpe kommende flyttemænd med at vurdere udfordringen har vi lavet en Friktionsindeks for flytning der sammenligner otte lande - Storbritannien, USA, Canada, Australien, Frankrig, Irland, Danmark og Schweiz - på tværs af nøglekategorier, der påvirker, hvor let eller svært det er at bosætte sig i Italien.

I denne artikel vil vi forklar hver kategori, præsentere en sammenlignende tabel med point (1 = meget let, 5 = meget svært) plus korte kommentarer, og dykker ned i højdepunkterne for hvert land. Undervejs drysser vi med indsigter fra en expat-undersøgelse (ja, vi har faktisk spurgt rigtige expats!) om almindelige udfordringer og livstilfredshed i Italien.

Bare rolig - vi holder det informativt, lidt uformelt og måske let humoristisk (der er grænser for, hvor meget man kan grine af bureaukrati). Lad os dykke ned i det!

Hvad er flytningsfriktionsindekset?

Den Friktionsindeks for flytning er vores måde at kvantificere “Friktion” du måske oplever, når du flytter fra dit hjemland til Italien. Vi har identificeret seks nøglekategorier, hvor nyankomne ofte støder på bump: Sprogkløft, Visa-kompleksitet, Friktion i kørekortet, Kulturel tilpasning, Adgang til sundhedsydelser, og Relativ skattebyrde. Her er, hvad hver kategori betyder:

Sprogkløft: Hvor forskelligt italiensk er fra dit modersmål og hvor almindeligt du kan klare dig med dit sprog i Italien. En score på 1 betyder minimal sprogbarriere (f.eks. meget ens sprog eller mange lokale taler dit sprog), mens 5 betyder, at du sandsynligvis vil få det svært, medmindre du lærer italiensk med det samme. Et eksempel, Engelsktalende står over for en moderat kløft (mange italienere kan lidt engelsk, men du skal bruge italiensk til bureaukratiet), mens Fransktalende finder italiensk relativt nemt på grund af ligheden.

Visa-kompleksitet: Sværhedsgraden ved at få ret til at bo i Italien - visa, opholdstilladelser og det bureaukrati, der er forbundet med det. EU-borgere har det lettest (fri bevægelighed betyder, at der ikke kræves visum, kun registrering), så de scorer 1. For ikke-EU-borgere kræves der visum til længerevarende ophold (type D) for ophold på over 90 dage, hvilket indebærer papirarbejde, bevis for indkomst og tålmodighed med konsulater - disse lande scorer højere. (Sjovt nok: Efter Brexit hører briterne nu også til dem, der har brug for et visum).

Friktion i kørekortet: Hvor nemt du kan bruge eller ombytte dit kørekort i Italien. Nogle lande har aftaler, der tillader straight swap af licenser (score 1 = ingen problemer), mens andre kræver, at du tager den italienske køreprøve igen (score 5 = begynd at studere vejskiltene!). For eksempel kan EU-kørekort ombyttes uden eksamen. Storbritannien sikrede sig en bilateral aftale efter Brexit, så briterne kan ombytte deres kørekort uden en ny prøve. I modsætning hertil har amerikanere, canadiere og australiere nej generel udvekslingsaftale - de skal bestå Italiens teoretiske og praktiske køreprøver efter et års ophold.

Kulturel tilpasning: Det afspejler, hvor let en person fra det pågældende land kan tilpasse sig italienske sociale normer, livsstil og værdier. En lav score betyder, at kulturerne er ret ens, en høj score betyder betydelige forskelle (og potentielt kulturchok). Vi overvejer ting som kommunikationsstil, holdninger til regler og punktlighed, kollektivistisk vs. individualistisk tankegang osv. For eksempel passer franske og italienske kulturer ret godt sammen (score ~2) med fælles latinamerikanske træk, mens en person fra Danmark (kendt for orden og reserveret opførsel) måske vil finde Italiens mere fleksible, ekspressive livsstil en større tilpasning. Ikke to menneskers oplevelser er ens, men disse scorer giver en generel fornemmelse af “Hvor fremmed” Italien kan føle.

Adgang til sundhedsydelser: Hvor nemt det er at få adgang til Italiens sundhedssystem som nyankommen. Italien har et fremragende nationalt sundhedsvæsen (Servizio Sanitario Nazionale - SSN), men din adgang afhænger af aftaler og berettigelse. EU-borgere har problemfri adgang ved hjælp af et EHIC-kort og kan tilmelde sig fuld dækning (score 1 = piece of cake). Nogle lande uden for EU har bilaterale aftaler: Australiere får f.eks. 6 måneders offentlig sundhedsdækning takket være en gensidig aftale. Uden sådanne aftaler skal amerikanere og andre sikre sig privat forsikring eller navigere i tilmelding til det italienske system, hvilket gør det vanskeligere (højere score).

Relativ skattebyrde: Denne sammenligner skatter og relaterede problemer mellem dit land og Italien. Det handler ikke kun om skattesatser, men også om traktater og indberetningsforpligtelser. En lav score betyder, at flytning til Italien ikke vil introducere meget ny skattebyrde eller kompleksitet; en høj score betyder, at du kan blive udsat for komplicerede eller højere skatter. For eksempel har Italien og Frankrig lignende skatteniveauer og stærk koordinering under EU-regler (lav friktion). Men en udstationeret amerikaner skal forholde sig til Verdensomspændende skat problem - USA beskatter sine borgere, uanset hvor de bor - hvilket fører til potentielt dobbelt papirarbejde (skatteaftalen mellem USA og Italien forhindrer dobbeltarbejde). betaling af skat, men du skal stadig indberette i to lande). I mellemtiden kan en dansker faktisk betale lavere skat i Italien end derhjemme, men Italiens skattesystem er helt anderledes og mindre automatiseret, hvilket kan være en omvæltning. Vi tager højde for den slags forskelle.

Hver kategori får en score fra 1 (meget let/lav friktion) til 5 (meget svær/høj friktion). Vi giver også en Samlet sværhedsgrad score som et groft gennemsnit af de seks kategorier - et hurtigt overblik over, hvor svært det er at flytte fra land X til Italien. Lad os nu se, hvordan landene klarer sig!

Oversigtstabel over friktionsindeks for flytning

Nedenfor ses sammenligningstabellen for de otte lande i vores undersøgelse. Hver celle viser score (1-5). For eksempel, 1 - “Fri bevægelighed” betyder stort set ingen problemer (fælles for EU-borgere i visumsager), mens 5 - “Skal teste igen” fremhæver en stor forhindring (som at skulle tage en køreprøve). Brug dette som et snydeark til at se, hvor du måske kan komme igennem eller støde på bureaukratisk melasse.

Tabel: Flyttefriktionsindeks for flytning til Italien (1 = lettest, 5 = sværest). Scorer og korte kommentarer for nøglekategorier efter land.

Som tabellen viser, går man fra Frankrig eller Schweiz til Italien er omtrent så gnidningsfri, som international flytning kan blive - tak til EU/EFTA-aftaler og lignende kulturer. Irland er ikke langt bagefter med hensyn til lethed. På den anden side, USA og Canada udgør samlet set de største udfordringer (score 4 ud af 5), primært på grund af visumproblemer, ingen gensidighed i kørekort og mere komplekse sundheds- og skatteordninger. STORBRITANNIEN expats står nu over for større friktion efter Brexit, end de gjorde i EU-tiden, men ikke helt så meget som deres nordamerikanske fætre, så vi giver flytningen til Storbritannien en moderat 3 ud af 5. Australien ligger også på omkring 3 - ligesom i Storbritannien - hvilket lettes noget af en sundhedspagt og kulturel fortrolighed. Danmark er et interessant tilfælde: administrativt er det nemt (EU-medlem), men det sproglige og kulturelle spring bringer den samlede sværhedsgrad op på 3. Kort sagt, hvis du kommer fra et EU-land (eller Schweiz), er det at flytte til Italien mest en øvelse i at pakke og finde en god espressobar; hvis du kommer fra andre steder, skal du forberede dig på mere papirarbejde (og muligvis en køreprøve på italiensk -...). Slug!).

Lad os nu se nærmere på et par højdepunkter og unikke overvejelser for hvert land. Selv om dit land scorede det samme som et andet, kan årsagerne til friktion være forskellige - så læs videre for at få detaljer og nogle tips.

Storbritannien: Bump på vejen efter Brexit

Flytning fra Storbritannien til Italien er gået fra at være en næsten-formalitet (da Storbritannien var med i EU) til at være en moderat udfordring i dag. Den visumproces er den største nye forhindring - siden Brexit har briter mistet den automatiske ret til at bo/arbejde i Italien i mere end 90 dage, hvilket betyder, at du skal ansøge om et Visum til længerevarende ophold eller italiensk opholdstilladelse, ligesom amerikanere og australiere gør. Det indebærer papirarbejde og kontakt med italienske konsulater, som kan sætte ens tålmodighed på prøve (start tidligt og medbring alle de dokumenter, du tror, du får brug for, plus et par ekstra for en sikkerheds skyld). På den lyse side vælger mange britiske pensionister Italien på en visum til valgfrit ophold, hvilket kan lade sig gøre, hvis du opfylder indkomstkravene - men det er stadig bureaukrati, som du ikke ville møde før 2021.

Den Sprogkløft for briter er moderat. Italienerne lærer engelsk i skolen, og turistbranchen taler det, så de basale dagligdags ting er i orden i de større byer. Men hvis du planlægger at leve I Italien, især uden for de expat-tunge områder, skal du bruge italiensk til ting som Komunale (rådhus) ærinder og snakke med dine naboer. Forvent, at langt færre italienere taler engelsk på landet i Umbrien end i det centrale Rom. En humoristisk kulturforskel: Briterne er berømte for at stille sig høfligt i kø og sige undskyld; italienerne, ja... lad os bare sige Den første, der kommer, skal være den bedste. (“først til mølle”), og bliv ikke fornærmet, hvis nogen springer køen over hos bageren. Det er ikke uhøflighed, det er effektivitet (eller sådan ville en italiener måske spøge).

En stor lettelse for britiske bilister: I begyndelsen af 2023 indgik Italien og Storbritannien en bilateral aftale om kørekort, hvilket betyder, at briter bosat i Italien kan ombytte et britisk kørekort til et italiensk. uden at tage køreprøven igen. Det er stort - i et stykke tid efter Brexit var briterne i limbo, og nogle måtte afstå fra at køre bil. Nu kan du, så længe du var bosiddende i Italien ved aftalens gennemførelse (eller endda er nyankommen, da aftalen fortsætter), ombytte dit kørekort på det lokale Motorisering kontor og undgå den frygtede italienske køreprøve. Så i vores indeks, Kørekort Friktion = 1 (ligetil) for Storbritannien. (Du kan stadig komme til at vente på en tid, men i det mindste slipper du for at parallelparkere under pres).

Adgang til sundhedsydelser for britiske borgere forbliver anstændig. Selv om Storbritannien ikke længere er med i EU, kan briterne bruge den nye GHIC (Global Health Insurance Card, som erstattede EHIC) til midlertidige besøg, og hvis du bliver bosiddende, kan du tilmelde dig det italienske sundhedsvæsen ved at betale et årligt gebyr eller gennem arbejdsbidrag. Storbritannien og Italien har ikke forhandlet en særlig sundhedsaftale ud over GHIC, så sundhedspleje er ikke så automatisk som for en EU-borger, men i praksis er mange britiske pensionister simpelthen købe privat sundhedsforsikring indtil de har etableret bopæl og Bliv medlem af SSN. Vi gav den en 3'er (håndterbar, men ikke problemfri).

På Beskatning, kan det at flytte til Italien faktisk lavere nogle briters skatter (Italien kan være skattevenligt for pensionister i visse regioner, med flad 7%-ordninger for udenlandske pensionister). Men britiske pensioner og lejeindtægter fra fast ejendom er også skattepligtige i Storbritannien, og du skal navigere i skatteaftalen mellem Storbritannien og Italien for at undgå dobbeltbeskatning. Professionel rådgivning er klogt, hvis du har betydelige aktiver. Vi gav skattefriheden en moderat 3 - ikke forfærdelig, men forvent nye indberetninger og muligvis ansættelse af en revisor med grænseoverskridende ekspertise.

Samlet set, er Storbritanniens flyttefriktionsindeks på en 3 ud af 5 - en moderat sværhedsgrad. Mange briter i vores undersøgelse nævnte “At navigere i den lokale administration” og forvirring over nye opholdsregler som udfordringer. En klagede endda over “ikke at kunne skifte mit britiske kørekort ud med et italiensk” - et smertepunkt, der nu er løst. Kulturelt skal briterne måske tilpasse sig forskellige holdninger til bureaukrati (Italiens papirarbejde er legendarisk, mens Storbritanniens systemer kan føles forholdsvis ligetil). Det vigtigste råd fra dem, der har gjort det: Vær tålmodig og omfavn forandringen. Som en Britisk expat sige det, “Hav tålmodighed - tingene går meget langsommere her. Find nogen, der kan hjælpe dig med at navigere og få alt, hvad du har brug for; det gjorde tingene meget lettere og mindre stressende.” Med andre ord skal du acceptere, at dolce vita Tempoet gælder også for offentlige kontorer, og få hjælp (venner, flyttefirmaer eller en venlig geometra), når det er nødvendigt.

De Forenede Stater: Høj friktion (men høj belønning)

For amerikanere byder Italien på solskin, historie, mad og en livsstil, som mange drømmer om - men Uncle Sam gør det ikke nemt at flytte dertil, og det gør de italienske bureaukrater heller ikke. Vi vurderer USA til Italien flytningsvanskeligheder en solid 4 ud af 5 (udfordrende), Og her er hvorfor.

Visum og opholdstilladelse er den første store forhindring. Amerikanske statsborgere nyder godt af visumfrihed turist rejse i Italien i op til 90 dage. Ud over det skal du skaffe et nationalt visum (normalt et type D-visum) til formål som arbejde, familiesammenføring, studier eller de populære Visum til valgfrit ophold (for pensionister eller økonomisk uafhængige folk). Visumansøgningen kræver indsamling af dokumenter (bevis for indkomst/opsparing, baggrundstjek osv.) og kontakt med det italienske konsulat i USA - en proces, som mange beskriver som langvarig og til tider forvirrende. Og det slutter ikke der: Når du ankommer til Italien, har du 8 dage til at ansøge om et permesso di soggiorno (opholdstilladelse), hvilket indebærer flere formularer, skattefrimærker og et besøg på den lokale Questura (politiets immigrationskontor). Intet af det er umuligt - det lykkes for tusindvis af amerikanere hvert år - men forvent en masse “Skynd dig og vent.” I InterNations expat-undersøgelse var næsten 40% af expats i Italien utilfredse med visumprocessen, hvilket er betydeligt over det globale gennemsnit.

Sprogkløft: Det er lidt af en kliché, men det er sandt - amerikanere kan ikke regne med, at “alle taler engelsk” i Italien. Mens turistområder og yngre italienere måske kan engelsk, skal du bruge italiensk for at integrere dig og klare fornødenhederne. Vores undersøgelse viste, at sprogbarrieren var en af de mest nævnte udfordringer. Forestil dig at bestille en tid hos lægen eller forklare et VVS-problem med kun håndbevægelser - det bliver hurtigt kedeligt. På den positive side er italiensk et sjovt sprog at lære og Mange amerikanere finde ud af, at de lokale sætter pris på selv basale forsøg. Italien rangerer som et sted, hvor 57% af expats siger, at det er svært at leve uden at tale det lokale sprog, men opmuntrende nok siger over halvdelen også, at italiensk er relativt let for at lære. Så begynd at øve dig på din ciao og Tak - Det vil betale sig.

Den måske største torn i øjet på amerikanerne er Kørekort situation. Italien gør det ikke anerkender amerikanske kørekort til direkte konvertering. Det betyder, at hvis du flytter til Italien på længere sigt, kan du kun køre på dit amerikanske kørekort + international køretilladelse i op til et år; derefter skal du gennem det italienske køreskolesystem og eksamener for at køre lovligt. Ja, det betyder, at du skal tage den teoretiske prøve (på italiensk, medmindre du finder en oversættelsesordning) og en praktisk vejprøve. Mange expats frygter dette, især ældre pensionister, som ikke har været til køreprøve i årtier. Ikke underligt, at vi vurderede det som en smertefuld 5 - “skal teste igen”.” Et tip: Hvis du ikke absolut har brug for en bil, er Italiens offentlige transport ret god i byerne, og tog forbinder de fleste regioner. Nogle amerikanere vælger at leve bilfrit og undgår helt dette besvær. Men hvis din toscanske drøm involverer køreture på landet, skal du være forberedt på enten at navigere i det italienske bureaukrati for at få en licens eller holde turene kortvarige.

Kulturel tilpasning for amerikanere får en moderat score. På den ene side er Italien et vestligt land med moderne bekvemmeligheder, og italienere i byerne ser Netflix og bruger Instagram ligesom amerikanerne. På den anden side bemærker amerikanerne ofte forskelle i arbejdskultur (Italiens forretningsmiljø kan føles hierarkisk og fokuseret på at undgå risici, mens amerikanerne er vant til fleksibilitet og kundeservicevenlighed). Det daglige liv fungerer i en anden rytme - butikker lukker måske midt på dagen, aftensmaden er sen, og der lægges større vægt på familietid. Der kan også være forskel på opfattelsen af regler, og hvornår man skal bøje dem; en amerikaner kan blive forvirret over, hvordan regler synes at være til forhandling i Italien (parkering på fortovet? Ja, hvis alle andre gør det). Omvendt synes italienerne, at amerikanerne er alt for formelle, når det gælder procedurer. En følelse af Humor og tilpasningsevne kommer man langt med her.

Sundhedsvæsen er et tveægget sværd for amerikanske expats. På den ene side er Italiens offentlige sundhedsvæsen af høj kvalitet og billig (stort set gratis eller billige) sammenlignet med det notorisk dyre amerikanske system. På den anden side har amerikanerne kan ikke få adgang til den med det samme, medmindre de har en arbejdstilladelse eller en italiensk ægtefælle osv. Hvis du har et valgfrit opholdsvisum (pensionist), skal du typisk have en privat sundhedsforsikring i forbindelse med visummet, og det kan du fortsætte med, indtil du kan tilmelde dig SSN (hvilket normalt kræver, at du får dit opholdskort). Der er ingen gensidig sundhedsaftale mellem Italien og USA, så du betaler til systemet eller betaler af egen lomme. Bureaukratiet for at tilmelde sig sundhedsvæsenet kan også, ikke overraskende, være langsomt. Så vi gav adgang til sundhedsvæsenet et 4-tal for amerikanerne - ikke fordi Italiens sundhedsvæsen er dårligt (det er ret godt), men fordi indledende adgang er lidt af en labyrint for folk uden for EU.

Endelig, Skatter. Som nævnt står amerikanerne over for det unikke amerikanske problem med statsborgerskabsbaseret beskatning. Selv om du flytter til Italien på fuld tid og betaler italiensk skat, forventer skattemyndighederne, at du indsender en årlig amerikansk selvangivelse med din globale indkomst. Du skylder måske ikke Amerikansk skat (takket være undtagelser for udenlandsk arbejdsindkomst og skatteaftalen mellem USA og Italien, der forhindrer dobbeltbeskatning af den samme indkomst), men der er stadig en byrde forbundet med at overholde reglerne. Det kommer bag på nogle expats, at de er nødt til at hyre en CPA der forstår sig på udenlandsk indkomst. I mellemtiden skal du også indberette skat i Italien (sandsynligvis med hjælp fra en italiensk revisor, medmindre du er meget kyndig i italiensk skattelovgivning). Italiens skattesatser på indkomst er noget høje (svarende til USA's i mange intervaller, med en øverste marginalskat på omkring 43%), men Italien tilbyder også nogle skatteincitamenter til udlændinge - for eksempel residente non dom flad skat for velhavende personer eller en 7% fast skat for pensionister, der bosætter sig i visse sydlige regioner. Disse kan lette byrden, hvis du er kvalificeret. Ikke desto mindre er det at jonglere med to skattesystemer grunden til, at vi tildeler en 4 - Høj problemer med skattespørgsmål for amerikanere.

Kort sagt, at flytte til Italien som amerikaner er helt sikkert udfordrende, men muligt. Vores respondenter i expat-undersøgelsen fra USA nævnte ofte visumproces, sprogbarriere, og bureaukrati (især at få opholdstilladelse og oprette forsyningsselskaber/bankkonti) som hovedpine. En respondent advarede ligefrem: “Hvis man beslutter sig for at flytte til Italien på fuld tid, skal man have tålmodighed. Tingene går meget langsommere her.” . Men de tilføjede også en vigtig sidegevinst: “Find nogen, der kan hjælpe dig med at navigere ... det gjorde jeg. Det gjorde det hele meget lettere og mindre stressende.” Med andre ord skal du ikke gøre det helt alene - italienske venner, tosprogede fagfolk eller erfarne expat-mentorer kan bane vejen. På trods af bureaukratiet elsker amerikanerne i overvældende grad livsstilen, når de først er kommet på plads. Faktisk vurderer expats ofte deres Livstilfredsheden i Italien er ret høj (gennemsnittet i vores undersøgelse var ca. 7,2 ud af 10, og 71% af expats i en global undersøgelse sagde, at de var tilfredse med livet i Italien). Budskabet: det Friktion er frontloaded under flytningen; gevinsten er at nydela passeggiata ved solnedgang uden at bekymre dig om din tidligere 9-til-5-hverdag.

Canada: Lignende udfordringer som i USA.

Canadiske tilflyttere til Italien møder et meget sammenligneligt sæt af udfordringer som amerikanerne, hvilket giver Canada en samlet 4 ud af 5 på vores sværhedsskala. Man kan joke med, at processen ikke er mere høflig, bare fordi man siger “scusi” med canadisk accent - Italiens bureaukrati behandler alle lige (langsomt).

Visum: Som ikke-EU-land har Canada ikke fri bevægelighed i Italien, så Canadiere nødt til at ansøge om den passende Visum til længerevarende ophold hvis man kommer i mere end 90 dage. Uanset om det drejer sig om et arbejdsvisum, et studievisum eller et valgfrit opholdsvisum for pensionister, så er trinnene de samme som for amerikanerne: papirarbejde, bevis for økonomiske midler, baggrundstjek osv. håndteres af de italienske konsulater i Canada. Så visumkompleksiteten er høj (score 4). Den gode nyhed er, at Italien og Canada har venskabelige relationer, og der er ingen kvoter specifikt begrænsende canadiere - du skal bare opfylde kravene og klare systemet.

Sprog: Canadas to officielle sprog er Engelsk og fransk, og interessant nok giver det nogle canadiere en lille fordel. Engelsktalende vil opleve, at sprogkløften svarer til deres amerikanske/britiske kolleger - den er overkommelig, men du vil gerne have italienske sprogfærdigheder for at få et mere gnidningsfrit liv. Fransktalende canadiere lærer dog ofte italiensk hurtigere på grund af lighederne mellem fransk og italiensk (begge romanske sprog). Faktisk ligger mange grundlæggende ord og grammatiske strukturer tæt på hinanden, så hvis du parle français, vil du måske sige bonjourno ved et uheld kun et par gange, før du får styr på det. buongiorno. Vi scorede sprogkløften som 2 (lav-moderat) for Canada, hvilket afspejler, at frankofone canadiere har et forspring, mens anglofone er i samme båd som andre englændere. Uanset hvad anbefales det at lære italiensk for alle.

Kørekort: Beklager, Canada - ingen særlig aftale her. Italien har ikke en gensidig licensudveksling med Canada, bortset fra nogle specifikke tilfælde som diplomatisk personale. Den gennemsnitlige canadier, der flytter til Italien, skal enten afstå fra at køre bil efter et år eller gennemgå den italienske køreprøve. Der er en smule ironi i, at begge lande kører i højre side af vejen og formodentlig har kompetente chauffører, men regler er regler. Vi markerer dette som en 5 - meget høj friktion. Nogle canadiere rapporterede i vores undersøgelse, at “ikke at få lov til at køre” (formentlig på grund af licensproblemer) var en stor frustration før flytningen.

Kulturel tilpasning: Canada og Italien har noget til fælles og noget til forskel. Kulturelt set er Canada vestligt og multikulturelt, og canadierne bliver ofte hyldet for at være venlige og høflige - egenskaber, som man faktisk kommer langt med i Italien, hvor Høflighed (i former som at hilse på butiksindehaveren med et buongiorno) er værdsat. Men canadiere vil måske blive overraskede over visse italienske særheder: den intensitet af italiensk debatter (alle taler i munden på hinanden - det er et tegn på engagement, ikke vrede), begrebet tid (forvent, at middagsinvitationer starter senere og varer længere), eller bureaukrati (Ja, vi bliver ved med at nævne det - det er så gennemgribende). Italiens livstempo kan føles langsommere eller “ineffektivt”, når man kommer fra det urbane Canada, men mange expats lærer at sætte pris på balancen mellem arbejde og privatliv og på at nyde livet. Vi giver kulturel tilpasning en 3 - moderat for canadiere. Det er generelt en behagelig tilpasning, ikke et kulturchok på samme måde som det kan være at flytte til f.eks. det landlige Kina, men ikke så velkendt som at flytte inden for Nordamerika.

Sundhedsvæsen: Der er ingen sundhedsaftale mellem Canada og Italien, så i starten er en canadier i Italien som en amerikaner - du har brug for en privat forsikring eller for at betale ind i det italienske system. Der er en forskel: Canada har et offentligt sundhedssystem derhjemme, så canadierne er vant til et “universelt sundhedssystem”, om end det er en anden model. Italiens system kan faktisk føles mere ligetil eller hurtigere i nogle henseender (f.eks. er der ikke behov for henvisninger til specialister i mange tilfælde), men det er regionalt forskelligt. En canadisk expat i vores netværk nævnte, at det ikke var så slemt at navigere i det italienske sundhedssystem, da de først havde fået deres tessera sanitaria (sundhedskort), men for at nå dertil skulle man først have en permesso og et officielt opholdssted. Vi vurderer vanskeligheden ved at få adgang til sundhedsydelser som 4 for canadiere på niveau med amerikanere - primært på grund af det indledende bureaukrati og hullet i dækningen, indtil du er inde i systemet.

Skatter og afgifter: Skattesituationen mellem Canada og Italien er lidt mere gunstig end den mellem USA og Italien. Canada beskatter ligesom Italien på baggrund af bopæl, ikke statsborgerskab. Så hvis du flytter til Italien og bliver bosiddende, skylder du generelt ikke canadisk skat (så længe du afbryder bopælsbåndet i Canada) - du betaler skat til Italien af din indkomst fra Italien og resten af verden. Der er en Skatteaftale mellem Canada og Italien der sikrer, at eventuelle overlappende skattesituationer løses, så dobbeltbeskatning undgås. Det relative skattetryk er det samme: Begge lande har progressive skattesatser med topskattegrænser i størrelsesordenen 40-50%. Vi giver dette en 3 - moderat. Du skal stadig forstå et nyt skattesystem og sandsynligvis hyre en italiensk revisor (handelsmand), men i det mindste skal du ikke udfylde to landes selvangivelser hvert år på ubestemt tid (puha!).

Samlet set, Canadiere står over for “betydelig friktion” (score 4), og meget af det afspejler oplevelsen hos amerikanske expats: Forvent bureaukrati, lær italiensk, og forbered dig på begrænsninger i kørslen. Rejsen kan være kedelig, men destinationen - en italiensk livsstil - har en tendens til at opveje det. Canadiske expats nævner ofte italienernes imødekommenhed som et stort plus, der har hjulpet dem med at overvinde integrationsudfordringerne. I vores undersøgelse var livstilfredsheden blandt nordamerikanske expats i Italien høj, når de først var kommet igennem den første tilpasningsfase. En canadier vil måske savne Tim Hortons kaffe, men de lærer hurtigt, at en perfekt brygget espresso på den lokale bar for €1 slår en double-double til hver en tid. 🍁☕️

Australien: Administrative problemer, men en afslappet pasform

Goddag til Italien! Australiere synes, det er sjovt at flytte til Italien moderat vanskelig - Vi gav den et a 3 ud af 5 - meget lig det britiske scenarie. Tænk faktisk på det som en analog til en brites oplevelse, men med en afstand på 15.000 km og et sjovt accent-twist.

Visum: Australien er naturligvis ikke med i EU, så australiere skal have visum til længerevarende ophold i Italien. Visumprocessen og -typerne er stort set som for canadiere eller amerikanere: arbejdsvisum, familiesammenføring, valgfrit ophold for pensionister osv. Der er ingen særbehandling her, så visumkompleksiteten er en 4 (en hel del bureaukrati). En ting at bemærke: Italien og Australien har en Working Holiday Visa-ordning for unge, Det er en god mulighed, hvis man er 18-35 år og gerne vil bo i Italien i op til et år med mulighed for at arbejde. Det ligger uden for denne artikels fokus på pensionister, men det er værd at nævne som en sidebemærkning, at mange unge australiere oplever Italien gennem dette program (og nogle forlader det aldrig!). For pensionister eller familier er det dog en standard visumøvelse.

Sprog: Australien er måske nok engelsktalende, men den gode nyhed er, at italienere finder australske accenter charmerende (Tak, Crocodile Dundee og Steve Irwin?). Den dårlige nyhed er, at det ikke på magisk vis får italienerne til at forstå dig, hvis du ikke taler italiensk. Så sprogkløften er 3 - moderat. Ligesom andre anglofone vil du have stor gavn af at lære italiensk. Måske kan den australske humoristiske sans være en fordel - det er sundt at kunne grine af sig selv, mens man bøvler med italiensk grammatik! I kyst- eller turistområder kan du måske støde på italienere, der har tilbragt tid i Australien (der har været en vis migration frem og tilbage), og som har lært sætninger som “no worries, mate” - men du skal ikke regne med, at det er udbredt. Omfavn “ciao bella” og “grazie mille” som en del af din Down Under-charme.

Kørekort: Italien har desværre ingen direkte udveksling af kørekort med Australien. Så ligesom amerikanere og canadiere skal australiere tage køreprøven igen efter et års ophold, hvis de vil have et italiensk kørekort. Vi scorer dette 5 - høj friktion. På den anden side rapporterer australske expats ofte, at Italiens offentlige transport og gåvenlighed i byerne betyder, at de ikke har brug for en bil så meget, som de troede. Hvis du flytter fra Sydney til en mellemstor italiensk by, vil du måske opdage, at du foretrækker at gå til piazzaen i stedet for at køre til et indkøbscenter. Når det er sagt, er det nødvendigt med en bil, hvis du bosætter dig på landet, så tag højde for den potentielle forhindring.

Kulturel tilpasning: Vi gav dette en 2 - relativt let. Australiere og italienere deler en masse kulturel kompatibilitet. Begge værdsætter en god balance mellem arbejdsliv og privatliv (australierne har deres strand- og friluftskultur; italienerne har deres riposo og sociale aftener). Begge kulturer er generelt venlige og uformelle i den daglige omgang. Selvfølgelig er der forskelle. Australiere kan finde det italienske bureaukrati irriterende (Australien er ofte stolt af sine simple administrative processer), og italienere kan finde australiere lidt for uformelle til tider (husk, at det i Italien er almindeligt at hilse på butiksindehavere og bruge Titoli som Signora/Signore eller endda Dottore til din apoteker). Men generelt glider australierne ofte ind i det italienske liv med en “Hun skal nok få ret” holdning som tjener dem godt. En bemærkelsesværdig kontrast: Italien er meget gammelt (historisk og demografisk), mens Australien er et yngre land med en levende indvandrerkultur. Nogle australiere savner den dynamiske mangfoldighed, især hvis de flytter til en lille homogen italiensk by. Men hvis du vælger en by som Milano eller Rom, finder du masser af international smag.

Sundhedsvæsen: Her får Australien en lille guldstjerne. Italien og Australien har en Gensidig aftale om sundhedspleje der dækker australske statsborgere for nødvendig medicinsk behandling i Italiens offentlige system i op til 6 måneder. Det er godt for dem, der har kortere ophold eller den første tid efter en flytning. Det betyder, at hvis du er på rejse eller i gang med at få opholdstilladelse, bliver du ikke ladt i stikken, hvis du har brug for en læge eller akut behandling. For længerevarende beboere, Når du har din permesso og dit officielle opholdssted, kan du tilmelde dig SSN på samme måde som andre. Vi scorede adgang til sundhedsydelser 2 - let for australiere i betragtning af dette sikkerhedsnet. Bemærk: Den gensidige aftale dækker ikke alt (f.eks. ikke elektive behandlinger eller andet end nødvendig pleje, og den har en grænse på 6 måneder pr. ophold), så på lang sigt vil du stadig være en del af det italienske system, men det reducerer helt sikkert angsten for nyankomne.

Skat: Australien beskatter ligesom Canada på baggrund af bopæl og har en skatteaftale med Italien. Så du bliver ikke dobbeltbeskattet af den samme indkomst. Skattebyrden er sammenlignelig - Begge lande har progressive skattesystemer. For pensionister beskatter Australien ikke udenlandske pensioner, hvis du bliver ikke-bosiddende, og Italien kan tilbyde dig gunstige vilkår, hvis du vælger den rigtige region. Vi markerede dette 3 - moderat. Det er et nyt system at lære (og Italiens skatteindberetninger kan være indviklede), men i det mindste slipper du for den australske skat, når du er etableret i Italien (forudsat at du virkelig flytter permanent).

Kort sagt bør australierne forberede sig på bureaukratisk besvær som andre udstationerede uden for EU - visa, permesso, kørekortkonvertering - men kan se frem til en livsstil, der på mange måder stemmer overens med australiernes kærlighed til det gode liv. Du bytter måske grillaftener på stranden ud med grigliatas på det italienske landskab, og cricket med calcio (fodbold), men du vil opdage, at italienerne sætter lige så stor pris på sport, natur og mad, som du gør. En respondent fra Australien fremhævede vigtigheden af samfund: At integrere sig i lokalsamfundet var både den største udfordring og den største belønning. Når du først er kommet ind i de italienske sociale cirkler (ofte ved at dele måltider, deltage i lokale festivaler eller endda melde dig ind i byens cykelklub), vil du føle dig hjemme. Vores råd: være udadvendt - Kanaliser den australske venlighed og start samtaler på caféen eller med naboerne. Italienere kan være reserverede i starten, men de er generelt varme og nysgerrige, når de først har lært dig at kende. Og ja, de vil spørge dig, om du har kænguruer i din baghave; betragt det som en åbning til mange sjove tværkulturelle udvekslinger.

Frankrig: La Vie en Rose (og Vert, Blanc, Rouge)

Flytter fra Frankrig til Italien er så ligetil, som det kan blive for en international flytning. Disse to lande er som fætre og kusiner - de driller måske hinanden (om hvem der har den bedste ost eller det bedste fodboldhold), men inderst inde forstår de hinanden. Vi vurderede Frankrig til en 1 ud af 5 - Meget lav sværhedsgrad.

Visa-kompleksitet: Stort set nul. Både Frankrig og Italien er med i EU, så franske borgere har ret til at bo, arbejde og gå på pension i Italien med slet ikke noget visum. Det er bogstaveligt talt Pak dine tasker og tag afsted. Den eneste formalitet er, at hvis du bliver længere end 3 måneder, skal du registrere din bopæl hos de lokale myndigheder i Italien (på Kommune kontor) for at få et officielt opholdsbevis. Det er mest papirarbejde - medbring pas, adressebevis og erklær, at du har tilstrækkelige midler til ikke at være en byrde for staten (for EU-borgere er en simpel formular eller et kontoudtog normalt tilstrækkeligt). Sammenlignet med, hvad folk uden for EU skal igennem, er det en smal sag. Så visumkompleksitet = 1 (minimal).

Sprogkløft: Fransk og italiensk er begge romanske sprog, der deler et stort ordforråd og en lignende grammatik. For eksempel, reservation på fransk er reservation, på italiensk Prenotazione - Okay, de ser anderledes ud, men overvej restaurant (FR) vs. ristorante(IT), eller kat (chat mod gatto - hmm, måske ikke den). Men tro os, en fransktalende vil genkende mange af de italienske ord og generelt lære det grundlæggende hurtigere end en engelsktalende. Derudover lærer mange italienere fransk i skolen (det er et almindeligt andetsprog i Italien, selvom engelsk har overhalet det blandt yngre mennesker). Der er regioner i Italien (de Aosta Valley, for eksempel), der er fransktalende eller tosprogede. Lang historie kort, sprogkløften er meget lav (1) for franskmænd. Du vil måske endda nyde at lære italiensk, da det vil føles underligt velkendt og alligevel charmerende anderledes - som en dialekt af dit eget sprog fra et alternativt univers.

Kørekort: Ingen problemer - Frankrig er med i EU, så franske kørekort er gyldige i Italien og kan ombyttes til et italiensk kørekort uden nogen form for eksamen, hvis du vil, selvom du ikke engang er forpligtet til at ombytte det. Mange franskmænd i Italien fortsætter bare med at bruge deres franske kørekort, indtil det udløber, og bytter så til et italiensk. Det er administrativt, ikke en prøve. Resultat 1 (nem udskiftning).

Kulturel tilpasning: Vi giver dette en 2 - Ganske ens. Selvfølgelig er der nationale forskelle: Franskmændene synes måske, at italienerne er lidt mere sprudlende og mindre formelle, og italienerne synes måske, at franskmændene er lidt reserverede eller stolte af deres køkken (som italienerne i al hemmelighed synes er ringere end det italienske køkken - men den krig vil vi ikke starte her!) Begge kulturer værdsætter god mad, familie, kunst og en vis Livsglæde. Den daglige rytme i Italien - lange frokostpauser, sene middage - har paralleller i Frankrig (hvor lange frokoster og sene middage i syden også er almindelige, selv om Paris er mere tempofyldt). Bureaukrati i Frankrig er også berygtet, så en fransk expat kan faktisk føle sig hjemme, når han bliver bedt om at få fem stempler og vente i tre køer for at registrere noget - det er la même chose på et andet sprog. Et område, hvor der kan være lidt gnidninger, er arbejdskulturen: Franske arbejdspladser kan være hierarkiske og formelle (brug af vous, ), mens italienske arbejdspladser, som også er hierarkiske, måske har en anden kontoretikette. Men helt ærligt, det er småting. Italienere og franskmænd har blandet sig med hinanden i årtusinder; kulturelt set er en franskmand i Italien på velkendt territorium.

Sundhedsvæsen: Som EU-borger kan en franskmand bruge sin Det europæiske sygesikringskort (EHIC) i Italien for at få nem adgang til akut eller nødvendig sundhedspleje. Og hvis de bliver officielt bosiddende, kan de tilmelde sig Italiens SSN (National Health Service) ligesom en italiener. Da både Frankrig og Italien har socialiseret medicin, vil en fransk pensionist i Italien opleve, at medicin, lægebesøg osv. håndteres på nogenlunde samme måde (med regionale forskelle). Vi giver det point 1 - meget let adgang. Og sjovt nok: Mange franskmænd i grænseregionerne rejser allerede til Italien for at få visse sundhedsydelser og omvendt i henhold til grænseoverskridende aftaler. Så det er en velsmurt maskine.

Skattebyrde: Italien og Frankrig har begge komplekse skattesystemer og relativt høje skatter efter globale standarder. Men det er lettere at flytte mellem dem på grund af EU-koordinering. Der er f.eks. aftaler, som sikrer, at en fransk pensionist i Italien ikke bliver dobbeltbeskattet. Frankrig har formueskat og visse sociale afgifter, som Italien ikke har, og Italien har nogle ejendomsskatter og nuancer, som Frankrig ikke har, men samlet set har vi mærket 2 - lav friktion. Du betaler måske nogenlunde den samme andel af din indkomst i skat, mere eller mindre, og traktaten ordner, hvem der beskatter hvad. Man kan endda argumentere for, at Italien måske er en smule bedre for pensionister, hvis man drager fordel af særlige ordninger (Frankrig tilbyder ikke en 7% flad pension skat, som Italien gør for nyankomne i visse områder).

I det hele taget: Frankrig scorer 1 (den nemmeste) på vores indeks. Hvis du er franskmand og drømmer om en italiensk pied-à-terre, Det vigtigste, du skal kæmpe med, er at beslutte, om du foretrækker gelato frem for glace. I vores undersøgelse var der ikke mange franske respondenter, der klagede over processen - faktisk er det ofte lige så enkelt som at flytte fra Paris til Provence, rent administrativt. Kulturel og sproglig nærhed udjævner de fleste bump. Som fransk expat i Italien vil du sandsynligvis blive misundt af dine venner derhjemme (hvem vil ikke gerne have en ven, de kan besøge i Toscana?), og du vil måske endda danne en tosproget omgangskreds. I nogle norditalienske områder finder du måske lokale, der taler fransk; i andre områder vil de måske gerne øve deres fransk med dig (til en forandring er det dig, der har det som modersmål!). C'est la belle vie.

Irland: Easy Going fra den grønne ø til Bel Paese

Borgere i Irland også nyde en nem tur til Italien. Vi scorede i Irland 2 ud af 5, hvilket i praksis betyder, at de fleste aspekter er en leg takket være EU-medlemskabet, med kun et par små udfordringer.

Fri bevægelighed: Ligesom franskmændene har irske statsborgere ret til at opholde sig og arbejde i Italien uden at have brug for visum. Så der er ingen immigrationshindringer - en kæmpe fordel. Du skal registrere din bopæl lokalt, hvis du bliver i landet i længere tid, men det er igen en rutineproces. Så visumkompleksiteten er 1 - minimal. Faktisk er mange irere flyttet til Italien i kraft af EU's frihed, herunder et betydeligt samfund i Rom og andre byer, hvor de ofte arbejder i internationale organisationer eller underviser i engelsk. Ingen vil bede en irsk pensionist om andet end et bevis på EU-borgerskab, så de kan flytte til en italiensk landsby og tilbringe dagene med at spille golf eller restaurere et bondehus.

Sprog: Irere, der kommer til Italien, står over for en lignende sprogkløft som andre engelsktalende expats. Vi vurderede det 3 - moderat. Selv om engelsk er dit modersmål, skal du lære italiensk for at blive bedre integreret. Man kan dog hævde, at irerne har et hemmeligt våben: en kulturel forkærlighed for snak og historier. Italienerne elsker også en god snak, så selv om dit italienske er dårligt, kan du måske vinde nogle venner ved at fremføre det med irsk humor! Spøg til side: Planlæg at lære italiensk for at kunne navigere i det daglige liv. Det vil også hjælpe dig med at sætte pris på de lokale pubber - øh, Stænger, i Italien (som er mere som caféer) - fordi du gerne vil vide, hvad alle omkring dig pludrer om (og de pludrer).

Kørsel: Som EU-borgere kan irske kørekortindehavere køre i Italien uden behov for konvertering, og de kan ombytte deres irske kørekort til et italiensk, hvis de bliver bosiddende i landet (der kræves ingen eksamen). Så at køre friktion er 1 - meget lav. Den største omvæltning bliver at gå fra venstrekørsel i Irland til højrekørsel i Italien. Husk at holde til højre og se dig for i rundkørslerne! Men mange irere har gjort det, og du vil hurtigt vænne dig til det. Også en sjov kulturel indsigt: Italienske veje kan være lidt anarkistisk sammenlignet med Irlands. Vognbanemarkeringer er ... forslag, og den romerske trafik i myldretiden kan føles som et frit valg. Tilgå det som et videospil i det virkelige liv (defensiv tilstand), så skal det nok gå.

Kulturel tilpasning: Vi gav Irland en 2 - relativt let Kulturel tilpasning. Irland og Italien har nogle fællestræk: en stærk katolsk arv (så kirkeklokker og religiøse festivaler vil ikke virke mærkelige), en forkærlighed for sociale sammenkomster (den irske pub vs. den italienske piazza - begge er knudepunkter for samfundslivet) og et ry for venlighed. Selvfølgelig er der forskelle. En bemærkelsesværdig en af slagsen er tempo og punktlighed - Irerne kommer generelt til tiden, og tingene kører nogenlunde efter planen; i Italien bliver tidsplanerne mere “afslappede”, jo længere sydpå man kommer. En anden forskel er direktehed: Irsk kommunikation har en tendens til at være høflig og nogle gange indirekte, mens italienere kan være mere direkte (eller endda voldsomt dramatiske), når de udtrykker følelser. Men det er mindre forskelle, og de fører ofte til kærlige udvekslinger. En udfordring, som en irsk expat jokede med, var, at italienerne ikke “forstod” ironi og selvironi på samme måde som irerne - sarkasme kan nogle gange tages bogstaveligt. Men når først dine italienske venner forstår din humoristiske stil, vil de deltage i morskaben.

Sundhedsvæsen: Som alle andre EU-borgere kan irske expats få adgang til akut lægehjælp med et EHIC og tilmelde sig det italienske sundhedsvæsen med et minimum af besvær. Italiens sundhedsvæsen føles måske endda mere tilgængeligt, da Irland har haft problemer med kapaciteten i sundhedsvæsenet i de senere år. Uanset hvad er adgang til sundhed 1 - let for irerne. Og ja, du kan finde italienske læger, der taler engelsk, hvis det er nødvendigt - men mange irske expats ender med at tillidsfuld det lokale system og roser det endda (især prisen, da Italien har ubetydelige gebyrer for tjenester, der kan være dyre i hjemlandet).

Skat: Skatteforholdene mellem Italien og Irland er ukomplicerede takket være EU og bilaterale aftaler. Begge lande har nogenlunde samme beskatningsmetoder (progressive indkomstskatter osv.), og der er en aftale om at undgå dobbeltbeskatning. Vi noterer den som 2 - lav friktion. Hvis du f.eks. får pension fra Irland, skal du tjekke traktaten for at se, hvor den beskattes (mange traktater tildeler beskatning af offentlige pensioner til hjemlandet osv.) Men generelt vil du ikke være væsentligt dårligere stillet skattemæssigt ved at flytte til Italien; du skal bare indberette i Italien og ikke i Irland, hvis du officielt har flyttet din bopæl. Nogle irske pensionister har draget fordel af 7% fast skat i visse dele af Italien, hvilket effektivt sænker deres skat på pensionsindkomst sammenlignet med, hvad de måtte betale i Irland - det kan være en god fordel, hvis du er fleksibel med hensyn til placering (Syditalien, små byer).

I det hele taget: Irland får en 2 (let). Den typiske irske expat i Italien kæmper måske lidt med sproget i starten og griner eller græder over det italienske bureaukrati (som anekdotisk set måske er en smule værre end det irske bureaukrati - selvom Irland også har sine former). Men derudover er det mest positivt. Vores undersøgelse viste, at irske expats var meget tilfredse og kun havde mindre problemer med at finde ordentlig te (ja, hvis du elsker din Barry's eller Lyons, så tag noget med over - italienerne er mere til kaffe!) Et interessant tip fra en irsk bidragyder: blive involveret i lokale aktiviteter. De fandt ud af, at medlemskab af den lokale fodboldklub og frivilligt arbejde ved landsbyarrangementer hjalp dem med at blive hurtigt integreret - italienerne elskede, at en udlænding interesserede sig for deres samfund. Og med den berømte irske evne til at snakke, vil du hurtigt kunne udveksle historier med nonna i butikken på hjørnet.

Danmark: Let træk, stor tilpasning

Fra Danmark til Italien, I Danmark siger bureaukratiet “intet problem” (begge er trods alt EU), men den personlige tilpasning er måske den største forhindring. Vi gav Danmark en 3 ud af 5 - moderat sværhedsgrad - unik, fordi den Papirarbejde er let, men Kulturel/sproglig kløft er det, der øger friktionen.

Logistik (Visum, arbejdsrettigheder): Det er enkelt - Danmark er med i EU, så danskere kan frit flytte til Italien. Intet visum nødvendig, Det er bare den almindelige registrering af EU-borgere ved ankomsten. Så administrativt, Visakompleksitet = 1 (ingen). Danske statsborgere nyder også godt af at kunne arbejde uden tilladelse, starte en virksomhed osv., ligesom italienere kan i Danmark. Så hvis en dansker ønsker at gå på pension på det solrige Sicilien eller arbejde på afstand fra en toscansk bjergby, er der ikke noget juridisk, der står i vejen for det. (Faktisk bosætter en række danske pensionister sig under varmere himmelstrøg som Spanien og i stigende grad Italien på grund af vejret - en nem mulighed, som EU-borgerskabet giver).

Sprogkløft: Og her kommer det sjove - dansk og italiensk tilhører helt forskellige sprogfamilier (germansk vs. romansk) og har næsten ingen ligheder. En italiener, der læser dansk, ser et runelignende mysterium, og en dansker, der hører italiensk, fanger måske et latinsk afledt videnskabeligt udtryk her eller der, men ellers er det hele nyt. I modsætning til Skandinavien, hvor engelskkundskaberne er næsten universelle, er Italiens engelskkundskaber desuden meget mere svingende. Så danskere vil opleve, at det kan være en udfordring at kommunikere på engelsk uden for turistområderne (selv om yngre italienere er ved at blive bedre til det). Vi gav Sprogkløft a 4 - høj sværhedsgrad. Det er ikke umuligt - italienerne er venlige og vil mime og hjælpe, hvis du sidder fast - men for virkelig at blive integreret skal en dansker lære italiensk fra bunden, hvilket kan være ydmygende, hvis du er vant til, at alle i udlandet taler engelsk eller endda forstår nogle germanske kognater. Den gode nyhed er, at når du først har lært italiensk, har du også fået adgang til spansk og fransk (goddag til fremtidige rejser til Middelhavet!). Vores råd: Tilmeld dig et sprogkursus kort efter ankomsten; det er også en god måde at møde mennesker på.

Kørsel: Der er ingen problemer her. At Danmark er med i EU betyder, at dit danske kørekort er guld værd i Italien. Du skal selvfølgelig køre til højre, men det gør du allerede i Danmark. En sjov ting, du måske vil støde på: Det italienske vejkaos kan godt skræmme en dansker i starten. I Danmark er der orden i trafikken, og reglerne bliver overholdt; Italiens trafikkultur er mere... lad os sige det sådan, selvsikker. Men du vil tilpasse dig, måske endda nyde det som en form for frihed (eller du vil beslutte dig for mest at bruge tog - også et gyldigt valg). Hvorom alting er, Kørefriktion = 1 (let). Om noget, så hold øje med italienske veje for scootere, der slynger sig gennem trafikken - et fænomen, der er mindre almindeligt i København!

Kulturel tilpasning: Vi vurderede dette 3 - væsentlige forskelle for at afspejle, at Danmark og Italien befinder sig i forskellige ender af nogle kulturelle spektre. Overvej punktlighed og planlægning: Danskere er berømte for at være punktlige og planlægge tingene i forvejen; italienere (især i syd) behandler måske tiden mere fleksibelt (mødet starter, når alle ankommer ... til sidst). Social tillid og retssikkerhed: Danmark er et af verdens mest gennemsigtige og mindst korrupte lande; Italien har et ry (især i visse sektorer) for bureaukratisk korruption og en “hvem du kender”-tilgang. En dansker, der er vant til strømlinede digitale tjenester (NemID, anyone?), vil blive frustreret over at skulle håndtere bunker af papirarbejde og personlige stempler i Italien. Også personligt rum og udtryksfuldhed: Danskere kan være mere reserverede og værdsætte personligt rum; italienere er fysisk og følelsesmæssigt udtryksfulde - forvent flere bevægelser, højlydte samtaler, måske endda kindkys ved hilsner (hvilket kan føles invasivt for en skandinav, indtil du vænner dig til det). På den positive side, hvis du som dansker har følt, at livet i Danmark kan være lidt for struktureret eller endda strengt (ikke gå over for rødt, ingen høje lyde efter kl. 22 osv.), kan Italien måske føles befriende. Man kan godt komme lidt for sent eller overtræde en regel, og verden går ikke under - italienerne finder sig i det. Men hvis du elsker, hvordan Alt fungerer bare. I Danmark vil Italien teste dig. Derfor den moderate score; det kan være en kultur chok Det er rigtigt. Mange danskere rapporterer om indledende frustration over, hvor ineffektivt tingene virker, men finder også glæde i Italiens pulserende sociale liv og varme, når de først har justeret forventningerne.

Sundhedsvæsen: Som EU-borger har du fuld adgang. Brug dit EHIC på kort sigt, registrer dig med SSN på lang sigt. score 1. Et bemærkelsesværdigt aspekt: Det danske sundhedsvæsen er fremragende og gratis på brugsstedet, ligesom det italienske. Du vil måske opleve, at ventetiden på specialister i Italien er den samme eller lidt længere end i Danmark, afhængigt af regionen (Norditalien har sundhedsydelser på niveau med Nordeuropa; Syditalien kan være mere udfordret). Men alt i alt kommer du ikke til at mangle penge, og du vil ikke blive diskrimineret - Italien dækker EU-borgere i systemet.

Skatteforskelle: Vi gav Relativ skattebyrde a 4 for danskere, hvilket kan virke mærkeligt, da høj skat normalt er ensbetydende med vanskeligheder, men her er nuancen: Danmark har et af verdens højeste skattesystemer (personlig topskat på omkring 55-56% plus diverse afgifter). Italiens skatter er ganske vist høje, men de er normalt ikke højere end omkring 43% for national indkomstskat (plus nogle regionale og lokale tillæg). Så i rene procenter kan en dansker faktisk betale mindre skat i Italien end herhjemme. “Juhu, en skattelettelse!” tænker du måske. Men fortællingen er, at denne forskel kan være en finansiel justering. For eksempel finansierer de høje danske skatter en masse sociale ydelser, som man i Italien måske selv skal betale (f.eks. dansk ældrepleje mod Italiens forventning om, at familien tager sig af noget af det). Italiens skattesystem er også komplekst og ikke så automatisk administreret som det danske. I Danmark får mange mennesker trukket skat fra og indberettet automatisk; i Italien får du sandsynligvis brug for en revisor og skal lære om ting som IMU (ejendomsskat) eller Kadencen at betale skat i forudbetalte rater. Det kan være forvirrende. Så selv om den rå skattebyrde måske bliver mindre, forbliver den opfattede kompleksitet høj. Der er også det faktum, at Danmark og Italien har en skatteaftale, så hvis du har indtægtskilder i Danmark (f.eks. en pension), skal du navigere i, hvilket land der beskatter hvad - normalt ligetil, men igen, ikke så ubesværet som livet i Danmark, hvor du sandsynligvis aldrig har haft med en udenlandsk skattemyndighed at gøre i hele dit liv. Derfor en højere friktionsscore på “skat”.”

I det hele taget: Danmarks tilfælde viser, at Al den officielle lethed i verden garanterer ikke en smertefri flytning. Papirarbejdet er nemt (tak til EU), men menneskelige faktorer - sprog, kultur - skubber sværhedsgraden til et moderat niveau 3. Danskere, der flytter til Italien, bør proaktivt tage fat på italienskundervisning og forberede sig mentalt på at omfavne en anden livsstil. En dansk expat opsummerede det engang for os: “I Italien er regler forslag, og tiden er en retningslinje.” Det blev sagt med et smil - for efter nogle år foretrak han faktisk Italiens mere tilbagelænede etos og frygtede de stive strukturer, når han besøgte sit hjemland. Mange danskere ender med at elske spontaniteten og varmen i Italien, selv om de for altid savner effektiviteten i den danske forvaltning. Et tip er at finde den rigtige samfund/region - Nogle dele af Italien, som det nordligste (f.eks. Trentino-Alto Adige), er meget tættere på den centraleuropæiske kultur med hensyn til punktlighed og ordentlighed, hvilket måske passer en dansker bedre end f.eks. det kaotiske Napoli (vidunderligt som Napoli er, er det en sanseoverbelastning!). Italien er mangfoldigt; en dansker kan finde en niche, der føles behagelig, men stadig nyde den italienske stemning. Og hey, i det mindste er øllet i Italien blevet bedre - og hvis du ikke kan finde din Carlsberg, er der altid en Peroni eller Moretti at nippe til på en solrig piazza.

Schweiz: Næsten en hjemkomst

Flytter fra Schweiz til Italien har måske ikke lyst til at flytte til udlandet, især ikke hvis du kommer fra den italiensktalende kanton Ticino. Vi gav Schweiz en samlet sværhedsgrad på 2 ud af 5 - Relativt let.

Fri bevægelighed: Selvom Schweiz ikke er med i EU, har landet bilaterale aftaler med EU (og specifikt med Italien), som giver schweiziske borgere stort set samme bevægelsesfrihed som EU-borgere. I praksis kan schweiziske statsborgere bo og arbejde i Italien uden visum; de skal bare registrere deres bopæl, hvis de opholder sig der i længere tid. Så visumkompleksiteten er 1 - minimal. Aftalerne mellem Schweiz og EU har stået stærkt i årevis (der har været nogle politiske skænderier, men aftalen består), og Italien har et tæt forhold til de schweiziske myndigheder. Så juridisk set er det problemfrit.

Sprogkløft: Her har mange schweizere en bonus. Schweiz har fire officielle sprog, herunder Italiensk (tales af ca. 8% i Ticino og dele af Graubünden). Hvis du er en schweizer, der flytter fra disse regioner - tillykke, ingen sprogkløft overhovedet (score 1). Hvis du er schweizisk tysktalende eller frankofon, har du stadig en fordel: høj eksponering for flersprogethed. Mange schweizere lærer italiensk (eller i det mindste nogle grundlæggende ting) i skolen, og hvis ikke, taler du sandsynligvis flydende fransk eller tysk, hvilket hjælper med at lære italiensk via lighed (fransk) eller gennem en disciplineret tilgang (tysktalende finder ofte udtalen let, da italiensk er meget fonetisk). Desuden taler italienere i nord ofte lidt fransk eller tysk på grund af forretningsforbindelser med Schweiz/Østrig, så det kan være nemmere at kommunikere. Vi giver Sprogkløft = 1 (meget lav) på grund af disse faktorer. Det er værd at bemærke, at selv kulturelt har schweizere og italienere blandet sig i årevis - mange italienere bor og arbejder i Schweiz og omvendt, så der er en masse gensidig forståelse sprogligt og kulturelt.

Kørekort: Schweiz har en gensidig aftale om kørekort med Italien. Schweiziske kørekort kan ombyttes i Italien uden en prøve (og italienere kan ombytte i Schweiz). Det er en ligetil proces - udfyld formularer, fremvis en lægeerklæring, og du får et italiensk kørekort i bytte for dit schweiziske. Resultat 1 - nem udskiftning.

Kulturel tilpasning: Vi vurderede den 2 - nogle forskelle. Nu er Schweiz ikke monolitisk - en schweizer fra Zürich (germansk kultur) vil måske opleve større kulturelle kontraster i Italien end en schweizer fra Lugano (som måske vil føle sig hjemme). Generelt opfattes den schweiziske kultur dog som mere reserveret, punktlig og struktureret - i nogle henseender endda mere end den danske kultur. Italienere er, som vi har bemærket, mere improviserende. En schweizer kan blive chokeret over italiensk kø-praksis eller over, hvordan regler kan bøjes med et glimt i øjet (hvorimod regler i Schweiz er regler). Men schweizere og italienere deler en kærlighed til det gode liv - mad, vin og natur. Og selvfølgelig er dele af Schweiz er kulturelt italiensk, så det er svært at generalisere. Lad os bare sige, at hvis du er en schweizisk tysker, der er vant til, at alt kører som smurt, vil Italiens smukke kaos kræve Tålmodighed (men du vil måske i al hemmelighed nyde, at butikkerne har sent åbent og mere afslappede lukketider). Hvis du er fra Genève, vil du sandsynligvis synes, at Milano eller Torino ikke er så forskellige fra dit hjem i livsstil. Der er også et sjovt aspekt: Schweizere og italienere har historisk set haft lidt af en “søskenderivalitet” (mange italienere tog til Schweiz for at arbejde; nogle gange var schweizernes stereotype opfattelse af italienerne, at de var mindre hårdtarbejdende osv.) De holdninger er blevet meget mildere - i dag blander de yngre generationer sig frit på universiteter og i virksomheder på tværs af grænserne. Vi vil sige, at schweizere ofte finder italienere forfriskende varm, mens italienerne finder schweizerne beundringsværdige effektiv. Hvis du gifter dig med de to, får du en super expat! Så ja, der er nogle få forskelle at vænne sig til, men ikke noget dramatisk - derfor en lav friktionsscore på kultur.

Sundhedsvæsen: Schweiz er ikke med i EU, men har en aftale med Italien, som gør det muligt for schweiziske borgere at få adgang til sundhedsydelser i Italien uden for meget besvær. Hvis du flytter til Italien, kan du tilmelde dig det nationale sundhedsvæsen. Der kan være behov for en vis koordinering, hvis du bruger en schweizisk sygeforsikring (som er privat ifølge loven) - du vil sandsynligvis skifte til det italienske offentlige system, hvis du går på pension her. Men Schweiz' og Italiens system er sammenlignelige i kvalitet; Italien kan endda føles billigere, da det er skattefinansieret (hvorimod schweizerne betaler høje forsikringspræmier). Vi markerer dette 1 - let.

Skat: Dette kan være interessant. De schweiziske skatter varierer fra kanton til kanton, men generelt er Schweiz kendt for lavere skatter (især på indkomst og kapital) sammenlignet med Italien. Italiens skat er måske lidt højere end den, du betaler i for eksempel Zug, men måske den samme eller endda lavere, end hvis du kommer fra Genève eller Vaud, hvor skatten er høj. Uanset hvad er der en stærk skatteaftale, som forhindrer dobbeltbeskatning, og mange schweiziske pensionister kan nyde godt af Italiens særlige skattefordele. Flade skattesystemer hvis de vælger det. Der findes også nogle aftaler om grænseområder (men hvis du flytter helt, gælder de ikke). Vi gav en 2 - lav-moderat her. Du skal bare have en god skatterådgiver, der kender CH-IT-reglerne, især hvis du har aktiver i Schweiz (f.eks. schweizisk formueskat vs. italiensk formueovervågning - forskellige filosofier, men håndterbare).

I det hele taget: Med en samlet 2 score er flytning fra Schweiz til Italien i den lette ende. Helt ærligt, for italiensktalende schweizere er det stort set som at flytte inden for din kulturelle sfære. For andre er det ikke svært - mange schweizere ejer et andet hjem i Italien eller tilbringer lange ferier der, så du ved sandsynligvis, hvad du går ind til. Eventuelle udfordringer vil sandsynligvis mere handle om at bytte et meget organiseret samfund ud med et noget mindre organiseret. Som en schweizisk expat (fra Basel) fortalte os, “Jeg var nødt til at lære at slappe af. I Schweiz var jeg altid punktlig og effektiv; i Italien lærte jeg nogle gange bare at trække på skuldrene og sige ‘domani’ (i morgen). Det var sundt for mig!” Det opsummerer det hele - Italien kan måske få en anspændt schweizer til at slappe af, og omvendt kan du måske introducere lidt schweizisk præcision til dine italienske naboer (devilje blive imponeret, hvis du dukker op præcis til tiden til en middag - bare forbered dig på at vente på andre alligevel!) Helt ærligt, så er båndene mellem Schweiz og Italien inden for erhvervslivet, den akademiske verden og turisme så stærke, at du som schweizer i Italien vil finde masser af støtte. Fællesskaber som Swiss Club in Italy eller uformelle netværk i større byer kan også give en smag af hjem, hvis du nogensinde får hjemve efter chokolade, punktlige tog eller jodling (det sidste er bare for sjov ... medmindre det er din hobby, i så fald skal du introducere den for Italien, de vil elske den).

Almindelige udfordringer og tips til en problemfri flytning

Efter at have set på hvert enkelt land zoomer vi ud til fælles temaer som kom frem i vores expat-undersøgelse og research. Uanset hvor du kommer fra, er der nogle udfordringer, som virker næsten universelle for udenlandske pensionister og expats i Italien:

Bureaukrati, bureaukrati, bureaukrati: Dette er den store. Et overvældende flertal af expats - fra alle nationaliteter - nævner At navigere i det italienske bureaukrati som den største udfordring. Uanset om det er at få en permesso di soggiorno, at få dit opholdsbevis, Åbning af en bankkonto, Hvis man skal købe en bolig eller registrere en bil, kan Italiens administrative processer sætte alles fornuft på prøve. I vores undersøgelse nævnte omkring 30% af respondenterne eksplicit bureaukratiske forhindringer eller problemer med den lokale administration som et smertepunkt. Dette stemmer overens med bredere expat-statistikker: 72% af expats i Italien siger, at det er svært at håndtere bureaukrati, hvilket er næsten dobbelt så meget som det globale gennemsnit. Det bedste råd er at Vær tålmodig, forvent forsinkelser, og fejr små sejre (fik du din codice fiscale på én gang? Forkæl dig selv med is!). Tøv heller ikke med at bede om hjælp - italienske venner eller naboer kender ofte genveje eller vil følge dig til kontoret, så du kan forvandle en soloopgave til en social udflugt (på en måde).

Den sproglige barriere: Det varierer fra land til land (som vi så, har franskmænd og schweizere det lettere end danskere og amerikanere), men det italienske sprog dukker ofte op som en udfordring. Hvis man ikke er i stand til at kommunikere effektivt, kan det gøre alt fra indkøb til at få internetforbindelse sværere. Omkring 1 ud af 5 af de adspurgte i vores undersøgelse nævnte sprogbarriere specifikt. Og alligevel siger de, der har overvundet det, ofte, at det er den vigtigste enkeltfaktor for at føle sig hjemme. Selv om du starter fra nul, så invester tid i at lære italiensk. Tag et kursus, hyr en tutor, eller øv dig i det mindste med apps og øv dig derefter. i det virkelige liv. Italienerne sætter generelt pris på enhver indsats og vil opmuntre dig. Som en udstationeret humoristisk bemærkede, “I kommunen ville det hjælpe at have mindst én engelsktalende person ansat, når man tænker på det store antal expats... Lær italiensk, før du flytter”. Kort sagt: Det er mest os, der skal lære, ikke dem, der skal tilpasse sig. Jo før du gør det, jo mere åbner Italien sig for dig.

At finde bolig og navigere i boligmarkedet: Flere respondenter kæmpede med at finde det rigtige område og en langsigtet bolig. Italiens ejendomsmarked kan være finurligt. Udlejning kræver ofte store indskud, mange udlejere foretrækker korttids- eller turistudlejning (især i populære områder), og køb af ejendom kommer med sin egen juridiske labyrint. En amerikaner nævnte “at forstå købs- og renoveringsprocessen” som en stor udfordring. Hvis du køber et historisk hjem, skal du forvente en masse tilladelser til renovering (og måske en arkæologisk overraskelse eller to). Vores tip: Engager en velrenommeret ejendomsmægler (agenzia immobiliare), der taler dit sprog, og deltag i expat-fora for at få områdespecifikke råd. Og ja, renovering kræver tålmodighed og gode lokale entreprenører - lad være med at forhaste dig.

Problemer med kørsel og transport: Vi har talt om konverteringen af kørekort, men selv bortset fra det var det en hovedpine for nogle, at de ikke kunne køre med det samme eller købe en bil uden opholdstilladelse (f.eks. britiske expats, der sad fast før aftalen om udveksling af kørekort, eller dem, der fandt ud af, at man ikke kan indregistrere en bil i Italien, før man har sit opholdskort). Den offentlige transport i Italien er generelt god, men hvis du tænker på en pensionisttilværelse på landet “under den toscanske sol”, skal du være opmærksom på, at landsbyerne ofte har begrænset busservice. Planlæg, hvordan du vil komme rundt - måske er du i starten afhængig af at blive kørt af nye venner eller taxaer, indtil du finder en bil eller scooter. Hvis du er utryg ved at køre bil i Italien, kan du overveje at slå dig ned i en by med gode forbindelser eller i en af de byer, der har gode transportmuligheder.

Forståelse af Skatte- og finanssystem: Omkring 10% af vores respondenter angav skatter eller økonomiske forhold (“at skulle betale skat som ikke-bosiddende”, “latterligt kompliceret skattesystem”) som en udfordring. Det er sandt - Italiens skattesystem har mange bevægelige dele (nationale, regionale og kommunale skatter plus forskellige fradrag). Og hvis du har indtægter fra udlandet, skal du finde ud af at indberette dem i Italien og koordinere dem med dit hjemland. Løsning: Kontakt en skatteekspert, der er specialiseret i beskatning af udstationerede. Det er prisen værd for at få ro i sindet. Nogle respondenter blev også overraskede over ting som at have brug for en italiensk bankkonto (for at betale regninger via den allestedsnærværende bollettino ellerRID system) - at åbne en bankkonto var et andet problem, der blev nævnt. Pro tip: Nogle internationale banker (som HSBC, hvis du har det) eller netbanker kan bruges til at betale italienske regninger, men i sidste ende er det nyttigt at have en lokal konto. Kom bevæbnet med alle identifikationsdokumenter for at åbne en, og vær opmærksom på, at banker i mindre byer måske ikke håndterer udenlandske kunder så ofte (filialer i storbyer kan være nemmere).

Sundhedspleje og forsikring: Selv om det ikke blev nævnt så ofte som andre spørgsmål (muligvis fordi mange respondenter endnu ikke havde engageret sig fuldt ud i sundhedssystemet), bemærkede nogle få, at de fandt Billig sundhedsforsikring Eller det var forvirrende at finde ud af det med sundhedsvæsenet. Hvis du ikke er dækket i første omgang, kan du se dig om efter sygeforsikringer til udstationerede, som kan hjælpe dig, indtil du bliver medlem af det italienske system. Italiens apoteker og private laboratorier kan håndtere mange rutinemæssige sundhedsbehov relativt billigt, så selv uden forsikring kan du klare den grundlæggende pleje. Hvis der er tale om noget større, skal du dog sikre dig, at du er dækket. Når du er på SSN, kan du glæde dig over, at du ikke får en stor regning med posten for et besøg på skadestuen (en chokerende behagelig forandring for især amerikanere).

Tilpasning til tempoet og “reglerne” i Italien: Mange udfordringer var blødere, psykologiske: at håndtere et langsommere tempo, butikker, der er lukket på mærkelige tidspunkter, at finde ud af uskrevne regler (som hvordan man betaler en regning på posthuset eller proceduren for at få et opholdsbevis - som ofte ikke var klart forklaret i nogen håndbog). En deltager i undersøgelsen sagde, at man er nødt til at “gøre regler og forventninger klare, så vi ikke behøver at gætte tilfældigt eller gennem sociale røgsignaler” - en følelse, vi har stor sympati for! Italien kommer ikke med en brugsanvisning, og nogle ting “lærer man bare ved at gøre”. Forvent en tilpasningsperiode, hvor du nogle gange vil føle dig dum - det er okay! Alle expats har historier om at gøre noget forkert (at stille sig i den forkerte kø eller ikke vide, at man skal tage en nummerbillet hos bageren og skabe ballade). Grin af det, og lær til næste gang.

Regionale variationer: Det er værd at gentage, at Italien er ikke en ensartet enhed. Din oplevelse kan være meget forskellig mellem for eksempel Milano og en siciliansk landsby. Norditalien er mere industrielt, gennemsnitligt rigere og ofte mere “Nordeuropæisk” i sit bureaukrati og forretningsliv (nogle siger, at de er mere punktlige, mere regelbundne - måske lidt tættere på schweizisk/tysk stil). Syditalien er mere afslappet med hensyn til tid, men potentielt mere indviklet i bureaukratiet (paradoksalt nok kan reglerne være mere forvirrende der og de offentlige kontorer langsommere). Men det sydlige Italien har også andre fordele: En pensionist kan opleve, at naboer og lokale embedsmænd gør en ekstra indsats for at hjælpe den venlige udlænding, mens man i en stor nordlig by måske bliver behandlet mere koldt af systemet. Så overvej dette, når du vælger dit nye italienske hjem: Hvilket miljø passer til dig? En expat fra Storbritannien i vores undersøgelse klagede over ikke at kunne få tingene gjort som ikke-bosiddende, hvilket er et nationalt problem, men også over, at “udlejere er bange for at leje ud på lang sigt” - det kan især være tilfældet i hyperturistede områder (udlejere foretrækker AirBnB). I mellemtiden bejler andre områder aktivt til udenlandske pensionister. Små byer under “Velkommen til nye beboere” Initiativerne ruller måske en rød løber ud for dig (i overført betydning). Lav lidt regional research: Du finder måske din stamme og komfortzone i Italien lettere, end du tror.

Tilfredshed med livet: På trods af udfordringerne er her den gyldne del - når de først er kommet på plads, rapporterer expats i Italien om høj livstilfredshed. Den gennemsnitlige lykkevurdering i vores undersøgelse var omkring 7,2 ud af 10, og mange respondenter gav et fuldt 10/10 for livet i Italien. I InterNations globale undersøgelse sagde 71% af expats i Italien, at de er tilfredse med deres liv (og den undersøgelse var skævt sammensat af arbejdende expats; pensionister har en tendens til at være endnu lykkeligere, befriet for nogle jobfrustrationer). Klimaet, maden, skønheden, de sociale forbindelser - alt dette belønner dem, der kæmper sig igennem de første gnidninger. Som en expat udtrykte det: “Hvis du flytter til Italien på fuld tid, skal du have tålmodighed ... Det gjorde alting meget lettere og mindre stressende. Hvis du kan overleve det første år, vil du aldrig have lyst til at rejse igen.”

Konklusion: At omfavne eventyret

At flytte til Italien, uanset om det er fra London, New York, Toronto eller København, er ikke en triviel opgave - men det er en opgave, som utallige udstationerede og pensionister har fundet umådelig værdifuld. Vores Flyttefriktionsindeks giver en sammenlignende fornemmelse af, hvem der har det nemmest (EU-naboer som Frankrig), og hvem der har det sværest (hallo, amerikanere og canadiere). Men selv dem med en score på “høj friktion” formår til sidst at skære igennem bureaukratiet. Nøglen til succes er, ifølge expats, følgende Tålmodighed, tilpasningsevne og en sans for humor. Italien vil nogle gange få dig til at klø dig i hovedet (eller hive dig i håret) med sine modsætninger - ultramoderne på nogle måder, stædigt arkaisk på andre. Men det vil også få dig til at knibe dig selv i armen af glæde, når du drikker vin på din terrazza ved solnedgang, omgivet af la bellezza.

Buon viaggio e buona fortuna - vi ses i Italien! 🧡